mandag den 18. marts 2013

Sov sødt, gamle momse...

Min gamle, dejlige mormor trak vejret for sidste gang i går, kl. 18.30...  
Hun sov stille ind og var ikke alene. 
Det er rart at tænke på!

Hun blev 98 år, så det er jo som sådan okay at hun skulle videre nu - de sidste par år har været hårde ved hende og hun havde det ikke godt. Nu har hun fået fred. 

Tænker min logiske hjerne... 

Den mindre logiske del af mig vil bare gerne have momse tilbage!

Hun var verdens bedste mormor for mig! 
Og en dejlig oldemor for mine børn.










Som barn var jeg næsten mere hos hende end jeg var hjemme. 
Hun boede lige rundt om hjørnet og jeg elskede at være hos hende, spille kort, drikke the og snakke...  
Hun lavede verdens bedste mad - rigtig mormormad - og hun var ikke nærig med at servere livretter! 

Og så havde hun TID. 

Hun har aldrig været længere væk end telefonen - og vi snakkede stort set hver dag, så længe hun kunne det...

Her til sidst kunne hun hverken høre eller se, så telefonen har været stille...

Sidste gang jeg besøgte hende var hun bare så glad - som hun var før... Det var sådan et dejligt besøg - og heldigvis havde jeg Vigga og Pelle med...  

Nu er hun væk og vi skal sige farvel.

Pelle gik straks i gang med at tegne en tegning, som skal ned i kisten. Vigga fulgte trop.




Jeg har heldigvis en kæmpe samling dejlige dejlige minder om min mormor, så rigtig væk - det er hun altså ikke!




18 kommentarer:

pif paf puf aka Lea. sagde ...

Puha det er aldrig sjovt når nogen går bort. Slet ikke når det er nogen man er meget tæt på... Godt du/I har en masse dejlige minder. Kondolerer...

Kristin sagde ...

Kærlige tanker til jer! Flotte, flotte rørende ord og minder. Sidder med tåre i øjnene.
Kram

karen margrethe Lohse Nielsen sagde ...

Kondolerer..........
Hvor er det dejligt at i har dejlige minder, de kan lindre lidt, men sorgen bærer i jo på.
Selv om et menneske er meget gammel og vi ved det er godt de får fred lever de jo i vore hjerter. Det tror jeg jeres olde ved i hjertet.

KH bedstemorkaren

Sebrina og Nicolai sagde ...

Uha sidder her med tårer i øjnene (og det er ikke kun graviditetshormoner- nej). Det er altid hårdt at sige farvel, også selvom det var tiden til det. Det er nogle fine tegninger, og jeg håber det bliver en smuk begravelse (uden snestorm..)

Sebrina og Nicolai sagde ...

Uha sidder her med tårer i øjnene (og det er ikke kun graviditetshormoner- nej). Det er altid hårdt at sige farvel, også selvom det var tiden til det. Det er nogle fine tegninger, og jeg håber det bliver en smuk begravelse (uden snestorm..)

Unknown sagde ...

Åhh :-( Sidder her og snøfter.
Hvor ser hun dejlig ud!

Ligegyldig hvilken alder et menneske går bort, så gør det ondt når det er en man har elsket.

Men man kan måske finde, bare en smule, fred i at hun har haft et langt og dejligt liv.

Mine tanker til dig.

Tine-pigen sagde ...

Hvor trist - men dejligt hun har haft et godt og langt liv. Skønne tegninger dine børn har lavet ❤

Søster Æblekind sagde ...

Det er så trist at skulle sige farvel... og svært uanset om det er ventet eller ej.
Jeg ved min elsked Farmor sidder på en himmel sky og giver en kop kaffe når hun kommer frem - tror de kan få sig en god sludder de to.
Sender store knus og kram til jer alle i det lille gule.
M

Kine sagde ...

<3

Finurligheden sagde ...

Mange tanker<3

Unknown sagde ...

Åh det bliver man aldrig rigtig sej til - det der med at miste! Det gør ondt at sige farvel til nogen man elsker højt - og hvor ser hun skøn ud din mormor! Men dejligt at du har en god stak minder om hende, som du kan nyde og skønt at ungerne fik lov at lære hende at kende. Bliver meget rørt af at se de fine tegninger Pelle og Vigga har tegnet - så ærlige!
Sender varme tanker til jer!

Lisbeth sagde ...

Kondolerer mange gange.
Det er nogle dejlige billeder du har af hende.
Børnetegningerne er da vildt rørende. Sidder med tårer i øjnene

betine sagde ...

Tusinde mange tak for jeres søde kommentarer - de varmer hver og en!

Henriette sagde ...

Åhh.. masser af kærlige tanker til jer!
Det bliver aldrig sjovt det der med at skulle sige farvel, og det er også møg uretfærdigt!
Jeg har også et meget tæt bånd til min mormor, som bor få huse fra os, så kan godt forestille mig hvor hårdt det må være for dig at miste hende :'(
Meget rørende tegninger, de giver jo næsten tårer i øjnene!

Unknown sagde ...

Det lyder som en fantastisk mormor og ikke mindst oldemor...
Skønne tegninger hun får med på sin rejse, smuk tanke dine børn fik.
Jeg håber at tomrummet hurtigt mindskes og ellers er det jo skønt at det der er nu er fyldt med dejlige og kærlige minder...

Havde også en farmor og farfar der altid havde tid til mig, det var skønt og ethvert barn forundt.Det er desværre mange år siden jeg mistede dem men de er begge et kærligt minde og jeg fortælle med glæde og stolthed om mine børn om dem.
Og nu vil jeg tørre øjnene, lave en hurtig kop kaffe og ringe til min mormor.
De bedste tanker herfra.

nina sagde ...

Jeg føler med dig. Jeg mistede min kære mormor sidste fredag. Du kan læse mit lille korte indlæg om min mormor. http://nummer99.blogspot.dk/2013/03/kre-lille-mormor.html
Selvom det rationelle siger at det er det bedste, at hun får fred er det stadig helt vildt trist. Det er hele min barndom og sammenholdet i familien.

KagerbagerRikke sagde ...

Mange kærlige tanker til jer søde, selvom det var alderdom , er det altid svært, jeg er sikker på hun er blevet til en smuk stjerne , som altid vil lyse med smuk lys til jer.
Rigtig dejlige billeder af hende, hun virker som en rigtig mormor skal være, og ja minderne er der heldigvis ingen der han tage fra os, de ligger gemt i hjertet..

Og smukke tegninger Vigga og Pelle har lavet.

Knus og kran til dig søde

Bodil (200procent) sagde ...

Det er altid hårdt at miste en man elsker - lige meget hvor gammel han/hun er. Heldigvis lever dem vi mister videre i vores hjerter og minder. Sender en kæmpe krammer til dig og en kærlig tanke til din mormor.