Viser opslag med etiketten diy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten diy. Vis alle opslag

torsdag den 13. marts 2014

Hårsløjfe DIY

Der har været gang i et lille "brug-libertyresternepåsløjfer-projekt" her i det lille gule de sidste par dage.
Jeg har vist resultaterne lidt frem på instagram og i den forbindelse er der flere, som har efterlyst en DIY - så nu har jeg forsøgt mig med en. 
Sig endelig til, hvis den er uforståelig :)


Du skal bruge to stykker stof - et til sløfje og et til båndet rundt om… Ja - og så en hårelastik, hvis din sløjfe skal bruges til hestehalepynt.
Mine sløjfer er alle mulige størrelser, så jeg har ikke målt stykkerne. 
De kan laves små og store alt efter hvad man lige har stof til - og synes er fint!


Fold stoffet på langs ret mod ret og sy den lange side plus en af enderne sammen.
Den sidste skal bruges til at vende stoffet igennem.


Når du har vendt, syr du den sidste ende sammen. Jeg bukker lige kanterne ind, så det ser pænt ud!


Så folder du, så enderne mødes på midten.


Folde folde...


Når du er tilfreds med dine folder, skal de hæftes, så sløjfen beholder sin form. 
Det gør jeg i hånden.


Nu skal båndet på midten hæftes på - jeg syr det ikke sammen først, men folder det bare med neglene, det kan man sagtens med liberty. 
Hvis du bruger tykkere stof vil det nok være en god ide at stryge det på plads. 





Elastikken puttes ind, inden du syr båndet sammen - og vupti. 
Så er du færdig!


God fornøjelse!

lørdag den 30. november 2013

Julehemmeligheder....

Vi har lavet hemmeligheder i dag, ungerne og jeg...  
Eller... 
Mest ungerne faktisk!

De skønneste julegaver er blevet til, blot med en porcelænstusch (fra Panduro) og nogle forskellige fade og tallerkener (vores er fra IKEA)
Jeg skal lige love for at jeg nu har tre meget stolte og tilfredse små nisser, som bare sådan GLÆDER sig til at give fadene i julegave til deres heldige bedsteforældre... 

 









Jeg elsker hvor forskellige og helt igennem skønne de hver især er!
Nu skal fadene bare lige bages, så tuschen hærder - så er de klar til at blive pakket flot ind.

Jeg har i øvrigt lige fået hængt mine nye bogkasser op - og med en lille baby i huset tager ting bare LANG tid... 
Så de er stadig gabende tomme, som det noget så tydeligt kan ses her i baggrunden... 




torsdag den 31. oktober 2013

Happy Halloween...

Det er jo i dag, det er halloween... 
Sjovt som den sådan har sneget sig mere og mere ind på os, ikk? 
Jeg har selv oplevet den to gange i USA - i 90, da jeg var udvekslingselev i Georgia og i 1997 på studietur til New York... Dengang var der overhovedet ikke snerten af et græskar herhjemme - og jeg synes bestemt at kunne huske mange, som virkelig synes at det bare overhovedet ikke var noget, der skulle fejres. 
Jeg synes ellers det var vildt hyggeligt - og altså... "Overthere" går de jo all in på pynt og ting, som bare gjorde det rigtig sjovt at opleve... 
Nåmmen... Nu er den her i hvert fald - og mine de to største har glædet sig læææænge. 
Der er nemlig den fedeste Halloween fest-tradition på deres skole. Men spøgelsesgang, masser af klamme kager og monstre i alle afskygninger. 

I år er jeg altså så selv hoppet over hvor gærdet var allerlavest - det er ikke blevet til edderkoppekager, klamme fingre og hvad der ellers hører sig til. 
I stedet har jeg snuppet en rigtig hurtig, men sød ide fra Sif Orellanas "Krudtugler og kanelsnegle" - alt hvad der skal bruges er køkkenrulle/servietter, en sort tusch, noget snor og slikkepinde. 

Easypeasy - og ungerne synes det er helt fantastisk!





søndag den 9. december 2012

vil du vinde ham her?



Så har du chancen nu...

Han hedder Sackboy og måske kender du ham allerede fra spillet LittleBigPlanet?

Du kan vinde en helt særligt strikkekit, så du selv kan lave ham - i udlandet kan han købes i legetøjsbutikker og på nettet, men du kan altså få lov til at prøve kræfter med ham selv. 

Børnene elsker Sackboy - den er sød, sjov og altid med på den værste. 
Det er da en helt særlig personlig gave :)

Hvis du vil være med skal du skrive en kommentar herunder. 
Husk mailadresse hvis du ikke har en blog.

Jeg trækker en heldig vinder på onsdag (d.12)





lørdag den 28. juli 2012

Sy en dansekjole med "dråbehals" - DIY

Der er flere, som har spurgt, hvordan man laver dråbehalsen på Violas dansetoooooler... 
Så nu forsøger jeg mig med en DIY
(Min første af slagsen)
Sig endelig til, hvis der er noget, der ikke er forståeligt eller som mangler, så retter jeg den gerne til!




Min dråbe er ca. 2.5 cm bred og 5 cm dyb. 
Den går en anelse skråt nedad.
Du starter helt almindeligt med at zigzagge kanterne og sy ærmerne fast i begge sider, så du har halsåbningen klar.
Jeg bruger et mønster fra Onion - nummer 10017 
(dog med egne tilretniger)


Rynketråde laves ved at du syr to baner med ca 1 cm´s mellemrum. Start på den ene side af dråben og slut ved den anden.
 For at sy rynketråde skal du løsne trådspændingen og sy med lange sting. 
(jeg bruger de længste, min maskine orker)
Når du har gjort det, kan du trække i trådene - 
så rynker dit stof. 
Husk at der skal være tråd i enderne, så du har noget at hive i.




Når du synes halsåbningen har en passende størrelse, syr du med almindelige sting og trådspændning rynkerne fast. 
Herefter fjerner du nemt rynketrådene igen.


Så er du klar til at sy kantbånd på. Start med dråben og sy rundt i halsen efterfølgende 
(Du skal altså have to stykker bånd - et til dråben og et til rundt i halsen). 
Husk at der skal være noget til at lave lØkken med. 
(der er stavefejl i billedet - sorry. 
Gider altså ikke rette det!!!)


 Pynt med dims efter eget behov.
Sy kjolen sammen i siderne, læg den op. 
Find en skøn knap og 
 VOILA... 
Så er du færdig og dansekjolen er klar!

God fornøjelse! 





søndag den 5. februar 2012

lys i mørket


I går mens ungerne legede ude i den KOLDE KOLDE sne, ledte jeg efter spande, forme og tunge ting, så jeg kunne lave nogle islygter.
Jeg fik lavet to, men den ene gik desværre i stykker, da den skulle ud af formen. Øv øv.

Den anden, til gengæld, den er rigtig fin og står nu ude i gårdhaven og lyser op i sneen. 



Hvis du også gerne vil lave snelygter, skal du bare bruge to spande, skåle eller andet. De skal være forskellige i størrelserne, sådan at den ene kan gå ned i den anden.
Den mindste skal tynges ned i den største, så danner den ligesom hullet, hvor lyset skal være. En tung sten er fx. rigtig smart til formålet...  
Så hælder du vand i den største og venter til det er frosset - i denne her kulde tager det en dags tid. 
Når det er det, skal din lygte ud af formen - her er varmt vand smart. Men pas på med at tabe din fine lygte ned i vasken fx... Det bryder de sig ikke om.

God fornøjelse :)