tirsdag den 20. december 2011

nuttethed med nuttet på

Åååååh NEJ!!!  
Se nu her. Jeg kom til at overgive mig. Min søde, dejlige, møgforkælede ældste datter har L.Æ.N.G.E plaget om at få et marsvin... 


Egentlig lagde hun i sin tid ud med at plage om et akvarie, men da hun fornemmede, at den mur bare ikke var til at bryde igennem, skiftede hun taktik og ønskedyr - og jeg, den svage, vattede - pelsdyrselskende mor, overtalte så ham, der ER fyldt 40, til at det da er en SMADDERGO´ ide... 





Egentlig skulle det så være en slags julegave. Men... 
Jeg så min barndomsveninde begrave sin kun 32årige lillebror i dag - og ved I hvad... Så tænkte jeg at det var helt på sin plads med liv og glade dage. Hvorfor egentlig vente, så BUM... Må jeg præsentere SNUSKE - det sødeste, lille langhårede marsvin.  


Jeg tror nok NOGEN (okay... det var mig) har sneget sig til at pussenusse med den lille frøken her efter ungerne er faldet i søvn. 


NÅRH, siger jeg bare!  


Og glæder mig over at det ikke er MIG, der skal rense buret...  okay... det er det jo nok!

5 kommentarer:

Louise sagde ...

Ihhh de er så skønne de marsvin, jeg havde 4 som barn (på samme tid). Og har endda også haft to som voksen....

og sikke en dejlig livsbkræftende ting at gøre, oven på en knap så rar dag. Det var dog forfærdeligt, og alt alt for tidligt.... Mine tanker går til din veninde.

Jeg ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul, nu glæder vi os til Neel snart skal pakke den fine gå elefant op :-)

heidi sagde ...

Jeg er vist nået til den konklusion at kæledyr har fanden skabt, så ved ikke helt om jeg bør sige tillykke ;o)

Mine piger fik plaget sig til kaniner for et års tid siden og jeg forbander mig selv, for at have sagt ja. Det er MIG der skal gøre deres bure rene (og det er nogle lortebure, der er virkelig trælse at rengøre, så det tager en evighed), det er MIG, der giver dem mad og vand, MIG der skal minde pigerne om at huske at kæle med dem, MIG der skal købe mad osv osv.

Jeg er SÅ træt af de forbistrede kræ, som jo strengt taget er rigtig søde, men jeg har ikke hverken tiden eller overskuddet til kæledyr og derfor har de udviklet sig til en pestilens.

Tidligere havde de hamstre og det var okay. De var indenfor og derfor mere tilgængelige og krævede ikke nær så meget pasning. (og har -host- desuden en dejlig overskuelig levetid, i modsætning til kaninerne, der jo vist kan blive 7-8 år!)

Jeg håber, Vigga og I alle får mere glæde af Snuske, end vi har af Kasper og Nuser ;o)

(Jeg er ked af at høre, at din veninde har mistet sin bror. Det er altid trist.)

betine sagde ...

Ja, altså.... Jeg tror nu jeg er temmelig enig med dig Heidi... Der gik lige præcis en dag i lykkeland, så opdagede vi at den havde en temmelig stor knude/byld/hvadvedjeg på den ene side af forkroppen... Og så lige lidt derefter opdagede jeg at dens pels stort set var levenende og FYLDT med lus. AAADR altså... Og hvor var det SYND! Så jeg måtte snige mig tidligere hjem fra arbejde og drøne til Svendborg IGEN, så den kunne komme til dyrehandlerens dyrlæge.... Vigga fik så et andet lille bitte marsvin med hjem. Totalt nuttet er det, men altså.... Det var jo ikke lige den fedeste start på hendes marsvinekarrierre vel.... Så... Nu har vi en Romeo i stedet for en Snuske.

Jeg fik altså ham på 40 til at rense og disinficere buret... Hæ!

Jeg håber Neel får det sjovt med elefanten - hvor er det vildt at det allerede er i morgen :)

Maria Schwartz sagde ...

Det var da ubehageligt..! :-/ Den så ellers sød ud! Vi skal hente vores marsvine unge næste lørdag.. Det er en fødselsdagsgave til min søn (og mig :-))

Skal vi ikke se den nye så?? ;-) Jeg har hørt af en meget erfaren marsvine-veninde at de korthårede er de sundeste :-) Håber det går bedre med romeo :-)

betine sagde ...

Ja, det var ikke så rart! Den var rigtig sød og Vigga var meget ked af det. Heldigvis fik hun jo så lille bitte Romeo på kun 4 uger med hjem i stedet. Han er korthåret og vi håber, han holder længe. Sød er han i hvert fald. Der er et billede af ham under indlægget jul jul jul :)

Mon ikke den lille unge, I skal hente, bliver årets bedste gave? :)