mandag den 26. november 2012

om noget spændende...

Ja, for mig er det i hvert fald det... SPÆNDENDE!

I morgen afleverer jeg nemlig denne bunke jerseykjoler/bluser i den fineste lille butik her i min by. 





Jeg er rigtig spændt på det - og lidt temmelig nervøs... 
Og meget beæret.
Hvis du kommer forbi Skibhusvej, så kig ind i Stilia!  

Det er den fineste butik, er det! (snart med nullergøj-tøj) (gisp).

Det er selvfølgelig stadig muligt at bestille kjolerne her på bloggen - kig i den lille biks, hvis det frister :)

om at lege med mus...

Nårh ja... eller kaniner. 
Når man er 3 år er forskellen vist ens. Der er i hvert fald en frøken her i huset, som tidligere i dag annoncerede at nu legede hun altså med mus. Basta.

Den lille frøken E L S K E R sylvanian - intet mindre. 
Det er noget af (det eneste) legetøj, hun virkelig kan bruge laaaang tid på. 
Der bliver stillet op og arrangeret - de små nuttede dyr kommer både til tandlæge og i smoothiesbar - og se nu lige... 
Nu kan chokoladekaninerne slutte sig til de øvrige familier, der bor her - og så kan de endda køre på picnic i den skønne skønne røde bil.
Jeg får helt lyst til at lege med det selv :)

På www.sylvanian.nu kan børnene (og mødrene måske) møde alle familierne fra sylvanian. 
Man kan også blive medlem af fanclubben og få alt det nyeste om sylvanian familierne først.

fredag den 23. november 2012

Så er der Viaplay på vej til....

Jeg har trukket en heldig pommes frites, som kan glæde sig over Viaplays mange herligheder de næste 3 måneder...

Random var min ven - og nummeret, der kom frem var TO, så derfor TILLYKKE til Gitte, som er ret ny i blogland... 

Jeg håber ikke dine øjne bliver helt firkantede, Gitte :)




Kubus...

En rigtig smuksak er flyttet ind i det lille gule og jeg er SÅ glad for den...

Den har stået på ønskelisten længe længe længe - og nu har jeg fået den. Heldige mig.




Kubus er designet af Mogens Lassen i 1962. 
I dag er det hans barne- og oldebarn, der driver firmaet. 
Du kan læse meget mere om Kubus og de andre smukke produkter hos www.bylassen.com.





tirsdag den 20. november 2012

Lykken er....



Hende her... Og hendes søster og hendes bror.

Her til aften er de blevet krammet ekstra ekstra meget og ekstra ekstra længe, mens tankerne er gået til de dejligste venner, som har fået væltet deres verden i dag.
Ord er slet ikke nok!




mandag den 19. november 2012

Vil du prøve Viaplay?

Helt gratis.

Så har du muligheden de næste 3 mdr. 

Alt hvad du skal gøre er at skrive en kommentar herunder - husk din mailadresse, hvis du ikke har en blog - ellers kan jeg ikke finde dig.

Du kan vinde 3 måneder med den store pakke - som er både film, tv og sport (værdi 597 kr).

Selv synes jeg altså det er vældig smart - jeg behøver ikke stresse over at Nullergøjen ikke gider sove, så jeg ikke får set yndlingsserien - jeg kan bare starte den, når det passer mig. 
Og jeg behøver heller ikke vente en uge på næste afsnit. 
Jeg kan se hele sæsoner hvis jeg vil. 
Der er ingen reklamer i filmene og falder jeg i søvn (ja, det hænder!) kan jeg stadig godt få slutningen med. Se, DET er smart!

Viaplay kan bruges på computer, smart-tv, ipad og mobil, så du kan have det med dig allevegne... 

Du kan læse mere på www.viaplay.dk 

Jeg trækker en heldig vinder på fredag (d. 23.11)





søndag den 18. november 2012

Julerier...



Lidt kræmmerhuse til næste weekends julemarked. 

Nogen der ved, hvor man kan finde flere timer i døgnet?