torsdag den 17. april 2014

Smukkeste dukke - vil du vinde en?

Måske har du allerede set dem? 
De smukkeste nye dukker til små piger - Ever After High, hedder de. 
Eller den skole, de går på gør. 
Selve dukkerne er børn af eventyrfigurer som alle børn og voksne kender - Sehvide, Tornerose, Den Onde Dronning og Hattemageren. Sidstnævnte - Madeleine Hatter, er flyttet ind hos Viola og det var altså låååååve at first sight!
Det er simpelthen den fineste dukke, jeg længe har set - så detaljeret og eventyrlig. 
Og NØJ, hvor bliver hun leget med. 
Hun har været med i børnehave flere gange og intet af tilbehøret er forsvundet. 
Det siger altså ikke så lidt om hvor glad Viola er for hende.






På Ever After Highs egen hjemmeside kan I finde alle historierne om pigerne - se små film (på dansk)og lære de verdensberømte eventyrlegender endnu bedre at kende…

Jeg har fået lov til at udlodde en smuk dukke til en af jer derude. 
Skal det være dig - så skriv en kommentar herunder og jeg trækker lod på tirsdag, når hverdagen rammer igen. 
Så er det jo ikke så tosset med lidt ekstra eventyr vel...








tirsdag den 15. april 2014

Tamagotchien skal hjem til...

Så fik vi endelig trukket en heldig vinder af den søde lille Tamagotchi - Vigga valgte et tal mellem 1 og 20, det blev NI,så den lille fyr skal hjem til dig, HAVGUS! Rigtig stort tillykke - vil du sende mig din adresse på betinen@gmail.com, så skal jeg sørge for at den kommer hjem til dig.


Tak til alle I andre for at lege med, der kommer endnu en skøn giveaway lige om lidt :)

lørdag den 12. april 2014

påskeferie...

Så er den i gang - den dejlige påskeferie.
Vi har glædet os og håber på dejligt forårsvejr, så haven kan få en lille  tiltrængt overhaling.
Planer har vi stort set ingen af - bortset lige fra lidt besøg, en tur i zoo, køer på græs (måske) og fejring af vores Mufar.
Vigga skal optræde både denne og næste weekend med HC Andersen paraden - og ellers øve til sommerens kommende attraktion "Eventyr på åen", så vi nusser bare rundt herhjemme i år.
Det er nu også dejligt!
Det bliver fedt i øvrigt, det her med eventyr på åen…  
Er du i Odense hen over sommeren, skulle du tage en tur med åfarten og opleve eventyret folde sig ud og blive levende på turen.

Noget af det skønneste ved de her højtider er de fine kreationer, ungerne bringer med hjem de sidste dage inden ferien.

Jeg har fået de SKØNNESTE fugle af mine piger. 
Pelle har lavet en karse-dims og klipper glad og gerne af til æggemadder. 



Det er sjovt, som det at han selv har sået det, gør at så kan det godt spises.
Han foragter ellers alt grønt, der ikke er agurk, pærer eller æbler!
Viola har også lavet en fin karsekylling. 
Det er bare ikke den, hun har fået med hjem, så det er hun en smule fornærmet over. 
Hendes havde altså LILLA vinger.
Faktisk. 
Nå.
Mon ikke det går alligevel…

Et par solhatte i samme stil som hjelmene, jeg skrev om her, er røget gennem maskinen. 
De kommer til salg efter samme princip, 150 inkl porto og så går de 40 til børnecancerfonden.
Hvis du vil bestille, kan du sende mig en mail på betinen@gmail.com.


Hvad skal din påske mon gå med?





Mælkesyrebakterierne skal hjem til…..

Tadaaaa…. 


Random og jeg har trukket lod (sådan en lille smule for sent… igen), og den heldige blev Josefine/fineluna, som skrev "Åh ja… det ville være skønt med lidt boost i hverdagen". 



Rigtig stort tillykke til dig Josefine - send mig din adresse på betinen@gmail.com, så skal jeg sørge for at der kommer et boost hjem til dig :)



Tusinde tak til alle jer, der havde lyst til at være med. 
Jeg ville ønske jeg kunne sende pakker til jer alle - det lyder virkelig som om der er mange af jer, der godt kunne bruge det!







torsdag den 10. april 2014

Vil du vinde en lille lilla ven?

Måske kan du huske dem - de sma tamagotchier, der huserede tilbage i 90´erne… 
Selv var jeg lidt for gammel til dem der, men jeg kan godt mindes noget om at de boede inde i folks ure? 
Anyway… Nu er de tilbage - i små fine farverige indpakninger. 
Viola har passet sit helt eget lille virtuelle kæledyr her på det seneste - jeg er ikke helt sikker på hvor meget af konceptet, hun egentlig forstår, men hyggeligt - det synes hun i den grad det er. 
Den lille Tamagotchi skal have mad, kæles med og opdrages lidt - og her i huset, ja der er den med hende hele tiden. 
I dag har hun strejket fra børnehaven - det er jo med at udnytte muligheden så længe jeg har barsel - næste år starter hun i skole (WHAT???) og så er det slut med spontane fridage, så jeg er faktisk ikke så svær at overtale, når hun har lyst til at blive hjemme og hygge med mig og Sofus. 
Så kunne hun også nusse rundt med lille Lilla, som den altså hedder - og med i haven kom den, da hun var ude og plukke blomster(hoveder) til mig. 
Det er altså ret sødt!




Tamagotchien har en masse funktioner, som Viola slet ikke bruger (eller kan finde ud af), men er man lidt større og har venner, som også har en, kan de sende hilsner til hinanden og blive BFF - hvilket en af Viggas veninder vidste alt om :) 
Viola, hun synes bare den er sjov. 

Måske kender du også en, der kunne have glæde af et lille virtuelt kæledyr? 
I så fald har du nu muligheden for at vinde et - du skal bare skrive en kommentar herunder. 
Det kunne være hyggeligt at høre, hvem du gerne vil glæde med en lille sød ven!

- Og hey… Hvis du har lyst, kan du se Tamagotchiernes helt egen sang lige her (den kan jeg faktisk også godt huske…)

Jeg trækker en heldig vinder på søndag d. 13/4.





mandag den 7. april 2014

Mere overskud i hverdagen… Med mælkesyrebakterier og giveaway!

Det lyder da meget godt… Mere overskud i hverdagen!
Vi har prøvet det herhjemme den sidste månedstid - i form af mælkesyrebakterier.

Duolac har lanceret et nyt kosttilskud, som netop er fyldt med friske mælkesyrebakterier. Det er på ingen måde noget, jeg har hverken vidst noget om eller tænkt over før - jo, selvfølgelig på rejser osv, hvor maven hurtigt kan brokke sig over mødet med frememde køkkener og anderledes hygiejne-rutiner, men ellers ikke…

Så jeg synes det var rigtig spændende, da vi fik tilbudt at prøve!

Det kan faktisk gøre en kæmpe forskel at passe godt på mave-tarmsystemet, for hele 70% af vores immunforsvar stammer herfra. Det vidste jeg faktisk heller ikke! 

Jeg er ENORMT dårlig til at huske mælkeprodukter selv i hverdagen - jeg bryder mig ikke om at drikke mælk, og selvom jeg drømmer om alle de der flotte morgenmadsskåle med yougurt, friske frugter, nødder og bær, som jeg dagligt ser på Instagram, ja - så er det altså bare sjældent at min egen morgenmad ser sådan ud. 
Med 3 børn, der skal have en god morgen inden de bliver sendt ud af døren - og en baby, der skal opdage verden, ja - så ender det tit med at min morgenmad bliver noget formiddagsagtigt - og temmelig kedeligt noget i stedet.
Og selvom jeg var god til at huske det, så udgør mælk og yougurt langt fra nok af de vigtige mælkesyrebakterier.

Nu har vi prøvet de forskellige produkter i en lille måneds tid - og vi er altså faktisk begejstrede! 
Viola døjer simpelthen så meget med sin hud, så hun har fået drysset et brev Derma Plus med biotin over sine havregryn - hendes mave er normalt som sandpapir og huden på hendes tæer sprækker så hun har ret dybe blodige revner. AV! 
Vi har pøset alverdens fede cremer (og plastre) på hende, men de hjælper altså ikke… 
Det gør det her til gengæld!

Hendes sandpapirs-mave er blevet væsentligt blødere og hendes tæer er stort set helt fine og hele nu. 
Så armene er over hovedet her. 



Børnenes tyggetabletter vækker stor begejstring HVER dag - og altså, de er da faktisk også ret søde. 
Vi får gerne lige en glad sang af Pelle og Viola - "I´m like a GUMMYBEAR"… når de skal have dem. 
Det er en dejlig start på dagen!
Og vi HAR rent faktisk fået mere overskud!
Selv med en mellemørebetændt baby i huset!





Hvis du også kunne tænke dig at prøve mere overskud i hverdagen - og en sundere mave, hud (og hår) - der bliver væsentligt pænere, så skriv en kommentar herunder - jeg har nemlig fået lov til at forkæle en heldig vinder med en overskudspakke fyldt med mælkesyrebakterier :)
Jeg trækker lod på fredag, den 11 april.
Held og lykke!