onsdag den 26. marts 2014

om noget svært… om at hjælpe… og om hjelme...

Nogle gange sker der ting, som gør at nogle ting viger i vigtighed i forhold til andre.
Bagateller bliver det de er - nemlig bagateller.
For et stykke tid skete der sådan noget tæt på mig. 
Lynet slog ned og ramte lige der, hvor det ikke kan blive værre -  lige der hvor angsten for at miste det aller dyrebareste i verden  sidder… 
Lige der, hvor alt andet faktisk er ligegyldigt.
Og så står man der, med alle sine talenter og vil bare gerne hjælpe. 
 Men hvordan gør man egentlig det?
Altså, bortset fra at være der… Tilbyde dit og dat…
Det er så svært!

Gennem det sidste halvandet år har jeg på tætteste hold set, hvor stor en betydning børnecancerfondens arbejde har - hvad det gør for en familie, der er slået fuldstændig ud af kurs at der findes en fond, som den. 
At der bliver skabt netværk til andre, som står i samme situation - som forstår alle de følelser, der raser. 
Ved ting!
At der er tilbud - oplevelser, tænkt på søskende, bedsteforældre osv…

Det vil jeg bare så gerne støtte.

Måske kigger du med på Instagram og har set at der er gang i produktion af små hjelme hos mig….
Ideen til flagranken på siden af den ene hjelm opstod i samarbejde med Louise - og inspirationen er, som det nok fremgår, blandt andet hentet hos BangBangCopenhagen...
Jeg er ikke helt færdig med at lave dem, jeg forestiller mig, at der skal laves - der kommer også en pigeudgave med flag og en drenget i ensfarvet - måske mange forskelige farvekombier… 
Men tanken er, at for hver solgt hjelm donerer jeg 40 kr til Børnecancerfonden.
De kommer til at koste 150 kr inkl porto.

Jeg skriver det ikke for at høste credit overhovedet - nogle gange er det bare godt for mig, lige at minde mig selv om, hvad det er der er vigtigt i verden - og hvad der IKKE er!

Hvis du vil læse om fondens formål og arbejde, kan du gøre det her.

De foreløbige hjelme ser sådan her ud - og kan bestilles på min mail - betinen@gmail.com





og hey…
Hvis du har et godt forslag til et navn, til hjelmene må du meget gerne råbe det højt!












torsdag den 13. marts 2014

Hårsløjfe DIY

Der har været gang i et lille "brug-libertyresternepåsløjfer-projekt" her i det lille gule de sidste par dage.
Jeg har vist resultaterne lidt frem på instagram og i den forbindelse er der flere, som har efterlyst en DIY - så nu har jeg forsøgt mig med en. 
Sig endelig til, hvis den er uforståelig :)


Du skal bruge to stykker stof - et til sløfje og et til båndet rundt om… Ja - og så en hårelastik, hvis din sløjfe skal bruges til hestehalepynt.
Mine sløjfer er alle mulige størrelser, så jeg har ikke målt stykkerne. 
De kan laves små og store alt efter hvad man lige har stof til - og synes er fint!


Fold stoffet på langs ret mod ret og sy den lange side plus en af enderne sammen.
Den sidste skal bruges til at vende stoffet igennem.


Når du har vendt, syr du den sidste ende sammen. Jeg bukker lige kanterne ind, så det ser pænt ud!


Så folder du, så enderne mødes på midten.


Folde folde...


Når du er tilfreds med dine folder, skal de hæftes, så sløjfen beholder sin form. 
Det gør jeg i hånden.


Nu skal båndet på midten hæftes på - jeg syr det ikke sammen først, men folder det bare med neglene, det kan man sagtens med liberty. 
Hvis du bruger tykkere stof vil det nok være en god ide at stryge det på plads. 





Elastikken puttes ind, inden du syr båndet sammen - og vupti. 
Så er du færdig!


God fornøjelse!

Er du en vinder?

Som jeg vist har luftet en gang eller tredive, ja så flyver tiden altså bare helt afsindigt hurtigt her i det lille gule…. Således blev det altså først nu at jeg fik trukket en heldig vinder af Knorr saucerne…

Og tammmedammm… Trommehvirvel og så videre - den heldige er Helle Berner, der skrev "Uhh lækkerier"!…

Send mig en mail med din adresse, Helle - så kommer der sauce og kande til dig.


søndag den 9. marts 2014

Giveaway… med sauce på...

Når nu tiden flyver så pokkers stærkt, som den gør er det altså bare skønt ind i mellem at hoppe over hvor gærdet er lavest uden at kvaliteten behøver blive ringe af den grund!
Vi har prøvesmagt de nye saucer fra Knorr, de er uden kunstige konserveringsmidler, farvestoffer og smagsforstærkere og fåes i to varianter - bearnaise og steaksauce.



Jeg bryder mig ikke selv om bearnaise, så den lod jeg resten af banden, eller mest manden, om at smage. 
Han syntes den smagte godt - og for en vestjyde er det jo store ord! 
Steaksaucen synes jeg er ret god - med smag af rødvin, timian og brandy passer den supergodt til steak (surprise) - kylling og grill. 
Så jeg forudser faktisk en favorit her i det lille gule, nu om lidt når grillsæsonen for alvor sætter ind.

Hvis du også kunne tænke dig at smage, har du chancen for at vinde en lækker pakke med begge saucer og en superfin saucekande fra LeCreuset.

Du skal bare skrive en kommentar herunder - jeg trækker lod på tirsdag, den 11. marts!
(husk selv at tjekke om du er den heldige vinder!)

I øvrigt giver Knorr inspiration til madlavningen på www.knorr.dk - her kan du også finde tips til en god madplan - og hey… hvem kan ikke bruge det?
På siden kan du også opspare point og medaljer, som kan byttes til køkkenudstyr - og du kan dele dine tips og opskrifter på facebook!




torsdag den 6. marts 2014

planerne for i dag...

Jeg panikker lidt for tiden!
Eller meget faktisk.
Sådan ondt i maven meget. 
Sofus blev FEM måneder i tirsdags. 
F E M !!!!

Om lidt er min dejlige barsel SLUT! Det må den ikke være. 
BUM!

Så stop lige tiden. 
Tak!

Vi aftalte i tirsdags - Sofus og jeg - at de sidste 5 måneder bare skal NYDES! Sådan virkelig bare nydes. 
(Og ja… fem måneder er lige om lidt!)
Okay - det var måske mest mig, der aftalte det. Men han så ret enig ud, så det siger vi han er.

Der er bare så mange ting, der fylder her hjemme hos os. Altså. Store børn (eller barn) med store problemer, der skal løses NU. Store beslutninger, der skal træffes - og alt muligt vi skal. Konstant. 
Og tiden den flyver bare afsted så stærkt at jeg næsten ikke kan få luft. Mandag kommer og går og vupti - så er det allerede mandag igen.

I kender det sikkert godt.
Jeg synes bare simpelthen ikke det er til at holde ud!

Lige nu sover min lille babymus sin formiddagslur. 
Den plejer ikke at være så lang - så jeg nusser bare lidt rundt imens. 
Men lidt senere, når han tager sin lange lur - der har jeg planer om en hyggestund med det nye smukke liberty her. 
Mon ikke det kunne blive til en fin vingekjole til min lille nullergøj?




Rigtig god torsdag - jeg hepper på at den bliver her længe!

lørdag den 1. marts 2014

Cirkus og burgere!

Det har været en stille dag i det lille gule.

I går havde vi huset fyldt med små smukke divaer til Viggas fødselsdagsfest. 
I dag har - nok især jeg - bare været TRÆT!
Babymusen har droppet den ellers noget så fantastiske vane med at sove igennem om natten og har i stedet tillagt sig en mindre lækker vane med at vågne sådan cirka hvrt tiende minut. 

S U K!

Så er det altså at jeg elsker McDonalds

B U M!

Mine unger elsker det endnu mere. Og rigtig meget lige nu, for der er nemlig igen i år - fra NU og frem til den 26. marts - cirkusbilletter med, når man køber et happymeal. 





 Åh, vi glæder os til sol, sommer og cirkus!







Indlægget er sponseret af McDonalds. Ord og holdninger er mine egne!