Normalt er jeg ikke den, der laver meget personlige indlæg her på bloggen - og slet ikke sådan nogle til debat.
Jeg er nemlig i virkeligheden temmelig genert - krydret med en anelse god portion konfliktskyhed.
Men…
Der er altså noget, jeg har gået og tænkt på, på det seneste - og det fylder egentlig ret meget, så nu må det ud.
Måske bliver det rodet - det må I bære over med...
Jeg er ikke en firstmover.
Overhovedet.
Og jeg prøver heller ikke på at være det.
Det er slet ikke noget, jeg dyrker!
Jeg finder inspiration alle mulige steder - i blogland, magasiner, instagram, pinterest - sikkert som de fleste af jer derude.
De fleste af dem, jeg følger på fx. Instagram er nogle, der laver fine sager og som kan lide de samme slags ting, som jeg kan - ellers gad jeg nok ikke kigge på deres billeder - og ind i mellem ret ofte, køber jeg et eller andet, fordi jeg synes, det ser flot ud hjemme hos en af dem.
Måske har jeg endda set det inden, men igen er jeg ikke altid den, der rykker først.
Og jeg er egentlig også ligeglad!
Jeg tænker, at uanset om vi har de samme ting eller ej, så vil vores hjem jo altid afspejle den familie, som trods alt, er det, der skaber hjemmet omkring tingene.
Og jeg synes virkelig, at det må være en ret at indrette sig med det man ønsker - uanset om der er andre derude, som har det samme.
Så jeg køber altså en plakat/vase/lysestage/whatever, hvis jeg vil - uanset om den hænger hos andre også.
Og jeg gør det faktisk også uden at linke, hvis nu jeg har set den hos en af jer.
Bum!
Det er jo ikke kjoler til en fin fest, vi snakker om…
Eller andres kærester!
Eller hvad?
Er det det samme?
Kan I huske Brenda og Kelly til Prom.
Ups.
Ikke godt!
I Boligmagasinet er der måned efter måned - i forbindelse med boligreportagerne - et opslag, der hedder "Stjæl stilen" - og der er det helt legalt at lade sig "kraftigt inspirere".
Hvorfor er det det så ikke, hvis det er noget man har set på en blog - eller på instagram?
Jeg ved, det er noget, som fylder rigtig meget for nogle - og jeg undrer mig altså bare lidt...
Omvendt så bliver jeg faktisk lidt provokeret, når jeg ser en af mine egne ideer på et billede hos en anden - til salg, som om vedkommende selv har fundet på det!
Årh…
Men jeg har jo ikke copyright…
Er det det samme?
Altså som plakaten/vasen/lysestagen?
Sidste år oplevede jeg, at en anden blogger blev rigtig sur på mig, fordi jeg lavede noget, som hun syntes var hendes…
Og jeg blev virkelig ked af det - for jeg ville bestemt ikke kopiere hende.
Men det kom jeg så åbenbart til alligevel!
Jeg har set hvordan en ting, som jeg havde lavet og vist på bloggen, blev masseproduceret og solgt til stort set hele blogland - efter at jeg havde givet instrukser til at lave den i en kommentar under indlægget - til en, der spurgte…
Ai!
Øv!
De penge ville jeg da godt selv ha´ tjent.
Jeg var bare ikke hurtig nok.
Jeg turde faktisk heller ikke - for det var en ting, der allerede bliver lavet af et etableret firma, og jeg skulle ikke nyde noget af at få en sag på halsen…
Faktisk tænkte jeg, at hvis hun turde, så var det jo kun godt for hende (og hendes pengepung)…
Og igen… Jeg havde jo ikke copyright!
Der popper ind i mellem debatter op, når der er en, som føler sig kopieret.
Jeg vil ikke nævne navne overhovedet - mange af jer ser dem sikkert også…
De der debatter.
De har været her længe jo!
Nu står jeg så i et dilemma - og det er egentlig det, der har rumsteret i mit hoved - og som er baggrunden for det her indlæg. Jeg har nemlig lavet et billede.
Og det er ren kopi.
Fuldstændig!
Jeg er så forelsket i originalen, som dygtige Lisbeth har lavet… Og som hænger hjemme hos Louise!
Men…
1. Jeg har ikke råd til at købe en - og
2. Der er ikke nogle til salg…
3. Jeg synes faktisk det kunne være sjovt at prøve selv!
Så det gjorde jeg!
(og SÅ linker jeg. Glad og gerne.)
Jeg har faktisk ikke turde vise det frem på Instagram, netop fordi der ind i mellem er ret kraftige undertoner af, at det ikke er helt okay, det der med at have den samme plakat/vase/whatever…
Og det er jo egentlig latterligt, er det ikke?
Jeg understreger lige at det IKKE er på grund af Lisbeth, som gerne deler sine ideer og bliver glad, når nogle andre kan bruge dem!
Man må vel gerne frit lade sig inspirere og kopiere, hvis man kan.
Så længe det er til eget brug?
Hjemme i ens eget hus?
Eller hvad?
Må man kun, hvis der er en DIY?
Eller er det kun okay, hvis vi kopierer de allerede etablerede firmaer?
Og er det ikke okay, at det er de samme plakater, vaser, lysestager vi har?
Eller?
Måske er det fordi vi inviterer hinanden indenfor?
Og så alligevel ikke?
Vi er jo, i de fleste tilfælde fremmede - som nogle gange kommer (for?)tæt på…
Men vi kigger jo med og følger hinandens liv - sorger og glæder - og vi ved, hvem der bor hvordan, har hvilke børn og laver hvilke ting.
Hvem der syr, hvem der maler, hvem der indretter, hvem der strikker, hækler, laver mad…
Når vi stjæler stilen fra Boligmagasinet eller låner ideer fra Pinterest, ser vedkommende, der bliver stjålet/lånt fra, i de fleste tilfælde det ikke…
Men det gør vi på instagram og blogs…
Er det mon det, der er forskellen?
Hvad synes du?
