søndag den 29. april 2012

søndagsglimt

Jeg havde jo den der cliffhanger i går.... 
(tilsæt selv passende humor, alt efter hvem du er) 


I hvert fald er mine skønne køb fra Bettina nu foreviget og klar til at blive delt med jer. 



skøn lille dame...


 Bambi uden hat (den med hat købte jeg af Puk sidste år til forårsmarkedet)
og skønne små orange bakketing...


Fantastisk lille havestol til Nullergøjen - med mønster præcis magen til Mias... Ih, hvor føler jeg mig heldig!
Viola er SÅ glad for den og slæber den rundt alle steder, så jeg tror egentlig også hun føler sig ret heldig.



Og så opdagede jeg lige at kirsebærtræet er sprunget ud. 
Elsker forår!


Fru Singer har været på arbejde igen.
Der er flere, der spørger om jeg syr på bestilling - og ja, det gør jeg. Send mig en mail på betinen@gmail.com, hvis der er noget, der frister.

og sådan gik endnu en søndag i det lille gule... Hvad har du mon lavet?

lørdag den 28. april 2012

lækre lørdag

Vi holder lækkerhedslørdag i det lille gule - med masser af farver og skønne kager alt imens jeg forsøger at fortrænge en virkelig irriterende hovedpine og følelsen af bare ikke rigtigt at kunne komme ovenpå. Æv, hvor er det bare træls altså. 

Jeg har fået lidt tiltrængt tid med Fru Singer - og fik en lille solmodel i baner færdig til nullergøjen. Jeg synes de er SÅ skønne de her nederdele - og det er sjovt at se, hvor forskellige de kan være, selvom princippet jo er det samme... Se selv her og her og her... :)







Vigga og jeg har været på hyggetur inde i byen i formiddags - og ammenam, se lige her nogle fine macarons, vi fik med hjem. Nogle af dem så flottere ud end de smagte, men hey... 
Det var altså et smukt syn!

Vi besøgte også Bettina i hendes nye fine butik SeCloe og sikke et slaraffenland. 
I må se mine køb i  morgen. 
(Uuuuuh... Cliffhanger...)

Jeg vi da også gerne lige sige rigtigt hjerteligt velkommen til alle de nye læsere - jeg glæder mig til at kigge ind til jer også!











onsdag den 25. april 2012

betænksomhed!

Jeg ved det jo godt... Jeg har bare de dejligste mennesker i mit liv. Men i dag blev jeg mindet om det, på en måde der varmer helt langt ind i hjertet.










Min søde søde veninde (OG HÆKLEGURU),som ellers faktisk har sit at se til, havde simpelthen pakket en forkælelsespose med friskbagte, virkelig lækre boller, havregrynskager, dejlig the og en smuk lyserød ranunkel - og forsøgte at snige sig væk, da hun havde stillet den på trappen. Det kan man altså bare ikke her hos mig, for min lille gømaskine af en hund opdager ALT og sladrer, så søde Mette måtte pænt komme ind og blive krammet!


Ih altså... Jeg er simpelthen så rørt over det. 
Tusinde tusinde TAK, allersødeste Mette.



tirsdag den 24. april 2012

stille stille stille

er hvad der er hos mig lige for tiden... 

Der sker ikke det store, jeg har været syg siden fredag og synes bare slet ikke jeg kan ryste det af mig. ØV med øv på, det er træls.



Jeg har fået syet en lille smule til Violas sommergarderobe. 
Har forsøgt at overbevise mig selv om at hun jo maaangler, men det gør hun ikke. Slet ikke faktisk. Men altså. What to do?




Jeg har også læst. 
Skønlitteratur! 
2 hele bøger!!!

Det er godtnok ellers en sjælden luksus i et hjem med 3 mindre børn og fuldtidsarbejde. Så... 

Der er ikke noget, der er så skidt at det ikke er godt for noget. 

I næste uge skal min dejlige dejlige veninde og jeg se filmen. Jeg glæder mig HELT VILDT! Uuuh... Det er også en sjælden luksus!



Viola laver perlekæder i stor stil for tiden. Gad vide om det er en af de der kompetencetilegnelser, der gør, at det så føles unødvendigt at sove? Noget kunne godt tyde på det, for hun er godtnok frøken "VILIKKESOVEFØR23.30" lige for tiden. Suk!


Det er heldigt at hun er så helt ufatteligt nuttet!









lørdag den 21. april 2012

fødselsdags giveaway


I dag er det lige præcis et år siden, jeg skrev det allerførste indlæg her på bloggen.
  
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvad det ville bringe med sig, men hold op, hvor er jeg glad for at jeg tog springet. 

I anledning af det - og af foråret (fedte fedte, kom NUUUU varme), får den heldige vinder en bunke af mine yndlingsretrostoffer samt
en af mine kuglelysestager. 
(den på billedet her er min egen, du kan se mere af den her)

Tusinde TAK, fordi I læser med derude - og for alle jeres skønne kommentarer. Det er lige præcis det, der gør det sjovt at blogge!
Jeg glæder mig til endnu et år i jeres selskab :)



Deltagelse forudsætter, at du er fast registreret læser af "i hælene på en nullergøj" - ny såvel som eksisterende. 

Du kan deltage med 1 lod for fast læser OG kommentar herunder

eller

5 lodder for faste læsere, der samtidig reklamerer for min giveaway med billede og link via egen blog.
Brug gerne billedet herover.

Jeg trækker vinderen den 1 juni. 

Jeg håber, I har lyst til at lege med :)


fredag den 20. april 2012

et dejligt bytte... og lidt nyt.

Jeg har fået den skønneste pakke med posten i dag. 
Det var rigtig dejligt, for jeg har altså måtte overgive mig til kamillete og dyne. Æv. 
Men tilbage til pakken. 
Den indeholdt en smuk smuk CPT fra søde Mia og er en del af en byttehandel. Mia - din pakke kommer snart!!!



Ud over CPT´en var der også en skøn skøn halvdel af et dynebetræk, Mia og jeg har købt sammen på ts. Hvor er det altså bare dejligt med sådan en dele-makker!


I morgen har min lille blog fødselsdag. 1 helt år bliver den. Mon ikke det skal fejres med en giveaway? Det tror jeg nok, det skal :)


Hav en dejlig aften, blogland!



lørdag den 14. april 2012

flere tapetæsker

Alle de fine nye Kählerting kom jo i dejlige æsker... De har fået nyt tøj og pynter nu fint i stuen. 




  Hvad har du mon lavet i dag?