Ja, jeg ved det godt…
Jeg har sagt det før - men nu siger jeg det lige igen.
Jeg E L S K E R barsel.
Bom!
Og jeg panikker altså lidt (det er løgn - jeg panikker helt vildt) over at den er slut inden ret længe.
4 små sølle måneder er der tilbage før virkeligheden banker på igen.
Hvordan skal vi få den til at hænge sammen - ja, det er en del af panikken!
Virkligheden og hverdagen?
Med to fuldtidsjob og 4 børn, der alle sammen skal afleveres og hentes - til og fra fritidsaktiviteter.
Have madpakker med.
4x3 madpakker om dagen!
G I S P!
Gid vi havde råd til at det kunne foregå anderledes.
Det har vi så bare ikke.
Nå.
Jeg forsøger at nyde dagene fuldt ud.
Mine lange morgener med Viola, hvor vi hygger inden børnehave.
Dagene med lille Sofus, som bare bliver mere og mere lækker for hver dag, der går.
Aftenerne, hvor Vigga er lidt længere oppe end de andre, og vi får nogle skønne snakke.
Alle turene til og fra teater med Vigga (og så tænker jeg… hvordan skal jeg dog få tid til det ved siden af mit arbejde? For det SKAL der jo bare være tid til…)
Pelle svæver egentlig lidt forsømt i min mor-kabale her, kan jeg se, når det sådan bliver skrevet ned.
Det skal der da rettes op på!
Apropos mine morgener med Viola, så havde vi bare sådan en hyggelig en i dag.
Hun har fået FINE nye lilla gummistøvler - de er fra Bilka, som faktisk har et rigtig fint udvalg af både sandaler og gummistøvler til overkommelige priser.
Lilla er "the shit" hos den lille dame.
Gad vide om det er på grund af navnet? Altså Violas...
Vi pustede den ene "pusteblomst" efter den anden og hun var bare så glad.
Det er lige præcis de stunder, der bare skal nydes ekstra meget inden der er et ur, der tikker - og tiden ikke længere er HELT min egen.
5 kommentarer:
Det er godt nok nogle skønne billeder! Håber barselsafslutning og hverdagsstart kommer til at forløbe godt (:
- Anne
Forstår godt din panik, jeg gjorde det samme (men bare med 3 børn). Er nu ret sikker på at det nok skal lykkes for jer.
Men NYD den sidste tid i "friheden" :)
For øvrigt, skønne billeder :)
Kh Lena
Kære Betine, jeg bevæger mig muligvis ud i springfarligt territorium med den her kommentar, men jeg gør det med bedste intention: afdragsfrit lån i huset og nyyyyyyyyd dine børn!
Jeg er der selv, og det er en lang historie, men absolut og uden sammenligning den bedste beslutning jeg har taget i mange, mange år.
Mange hilsner,
Mette
Åh suk, det er samme situation jeg står i - og det endda bare med to børn. Men min barsel med bertram slutter også om 4 mdr, og jeg har ikke helt lyst til at tænke på det. Jeg nyder i den grad at have masse af tid til begge børn, så det kommer til at gøre en anelse ondt at starte studie igen. Heldigvis napper faren så 2 mdr efter mig, så det skaber fortsat lidt ro i vores og børnenes hverdag. Tiden er så kort med helt små børn så det er med at nyde den tid man har med dem.
Åååh, hvor jeg forstår! Barsel og TID og OVERSKUD til de små er bare det bedste - det bedste - det bedste!!!! Og det er endda snart et helt år siden, at min barsel sluttede...jeg savner det! NYYYYYYYYYD resten af barslen - og pøj pøj med at få alle brikkerne i det store og uoverskuelige puslespil som hverdagen kan være på plads :-)
Skønne fotos - skøn tøs! :-) KH L
Send en kommentar