mandag den 26. november 2012

om noget spændende...

Ja, for mig er det i hvert fald det... SPÆNDENDE!

I morgen afleverer jeg nemlig denne bunke jerseykjoler/bluser i den fineste lille butik her i min by. 





Jeg er rigtig spændt på det - og lidt temmelig nervøs... 
Og meget beæret.
Hvis du kommer forbi Skibhusvej, så kig ind i Stilia!  

Det er den fineste butik, er det! (snart med nullergøj-tøj) (gisp).

Det er selvfølgelig stadig muligt at bestille kjolerne her på bloggen - kig i den lille biks, hvis det frister :)

om at lege med mus...

Nårh ja... eller kaniner. 
Når man er 3 år er forskellen vist ens. Der er i hvert fald en frøken her i huset, som tidligere i dag annoncerede at nu legede hun altså med mus. Basta.

Den lille frøken E L S K E R sylvanian - intet mindre. 
Det er noget af (det eneste) legetøj, hun virkelig kan bruge laaaang tid på. 
Der bliver stillet op og arrangeret - de små nuttede dyr kommer både til tandlæge og i smoothiesbar - og se nu lige... 
Nu kan chokoladekaninerne slutte sig til de øvrige familier, der bor her - og så kan de endda køre på picnic i den skønne skønne røde bil.
Jeg får helt lyst til at lege med det selv :)

www.sylvanian.nu kan børnene (og mødrene måske) møde alle familierne fra sylvanian. 
Man kan også blive medlem af fanclubben og få alt det nyeste om sylvanian familierne først.

fredag den 23. november 2012

Så er der Viaplay på vej til....

Jeg har trukket en heldig pommes frites, som kan glæde sig over Viaplays mange herligheder de næste 3 måneder...

Random var min ven - og nummeret, der kom frem var TO, så derfor TILLYKKE til Gitte, som er ret ny i blogland... 

Jeg håber ikke dine øjne bliver helt firkantede, Gitte :)




Kubus...

En rigtig smuksak er flyttet ind i det lille gule og jeg er glad for den...

Den har stået på ønskelisten længe længe længe - og nu har jeg fået den. Heldige mig.




Kubus er designet af Mogens Lassen i 1962. 
I dag er det hans barne- og oldebarn, der driver firmaet. 
Du kan læse meget mere om Kubus og de andre smukke produkter hos www.bylassen.com.





tirsdag den 20. november 2012

Lykken er....



Hende her... Og hendes søster og hendes bror.

Her til aften er de blevet krammet ekstra ekstra meget og ekstra ekstra længe, mens tankerne er gået til de dejligste venner, som har fået væltet deres verden i dag.
Ord er slet ikke nok!




mandag den 19. november 2012

Vil du prøve Viaplay?

Helt gratis.

Så har du muligheden de næste 3 mdr. 

Alt hvad du skal gøre er at skrive en kommentar herunder - husk din mailadresse, hvis du ikke har en blog - ellers kan jeg ikke finde dig.

Du kan vinde 3 måneder med den store pakke - som er både film, tv og sport (værdi 597 kr).

Selv synes jeg altså det er vældig smart - jeg behøver ikke stresse over at Nullergøjen ikke gider sove, så jeg ikke får set yndlingsserien - jeg kan bare starte den, når det passer mig. 
Og jeg behøver heller ikke vente en uge på næste afsnit. 
Jeg kan se hele sæsoner hvis jeg vil. 
Der er ingen reklamer i filmene og falder jeg i søvn (ja, det hænder!) kan jeg stadig godt få slutningen med. Se, DET er smart!

Viaplay kan bruges på computer, smart-tv, ipad og mobil, så du kan have det med dig allevegne... 

Du kan læse mere på www.viaplay.dk 

Jeg trækker en heldig vinder på fredag (d. 23.11)





søndag den 18. november 2012

Julerier...



Lidt kræmmerhuse til næste weekends julemarked. 

Nogen der ved, hvor man kan finde flere timer i døgnet?



lørdag den 17. november 2012

Lækkerhedslørdag...

Aaaaaah.... 

Det er lørdag. 

Vi har gået en lang tur, ungerne og jeg.
Snakket om vigtige ting såsom hvor MANGE pandekager de hver især skulle spise, når vi kom hjem igen. 
De har spillet spil, tegnet og bare hygget sig, hvilket jo så giver mig tid til at pille i alle stofferne... Farmanden er nemlig ude på fotojob, så vi er alene hjemme - de 3 lækre og jeg. 

Mon du kan gætte hvad jeg sysler med?

Se, det er en dejlig lørdag.


Noget om pension... (sponseret indlæg)

Indrømmet... 
Det er ikke lige det, der fylder mest i hverdagen for mig. 
Tanker om pension... 
Heller ikke selvom det jo faktisk er rigtig vigtigt og handler om fremtiden... 

I Danmark bliver vi kvinder i gennemsnit 89 år – og det er faktisk 4 år mere, end vi selv regner med at blive. 
Vi skal tænke os om. 
For et langt liv kræver også flere ressourcer i et samfund som vores.



Måske synes du, ligesom jeg, at det ikke ligefrem er verdens sjoveste emne, men det er nemt og nødvendigt at finde ud af, hvor meget du er foran eller bag andre i forhold til at spare op til en frisk alderdom. 


Du kan tjekke op på din egen pensionsopsparing på www.pensionforalle.dk

Det er vigtigt.

onsdag den 14. november 2012

SOS!


Her i det lille gule er vi blevet faddere til en sød lille pige. Hun er født samme år som min Vigga - hvilket har medført rigtig mange snakke allerede herhjemme. For hvorfor skal vi hjælpe en pige i Afrika, som vi slet ikke kender og hvorfor har hun egentlig ikke sin egen mor og far?
Svære svære spørgsmål! Men også vigtige. 

Det koster 7 kroner om dagen at være fadder og bidrage til at give et barn muligheden for at blive en del af en SOS-børneby og få en ny familie, med en SOS-mor og en lysere fremtid. Ikke alverden for os, men alverden for dem, det kommer tilgode.


Alle børn har brug for en familie. Det bedste for ethvert barn er umiddelbart at vokse op hos sin biologiske familie. Desværre er det en utopisk drøm for rigtig mange børn rundt om i verden; og i særdeleshed i Afrika. Måske er far og mor drevet på flugt, døde af AIDS eller rejst til en større by for at finde arbejde i kampen for at overleve. Uanset hvad grunden er, betaler børnene samme høje pris – de fleste er truet på livet, og de mangler ud over mad  og et hjem også det mest base for os alle; et sted at blive hørt, set og holdt af.   
Nogle børn må vokse op alene, og måske ligefrem overtage ansvaret for små søskende. Andre bor på overfyldte børnehjem med få ansatte og meget lidt overskud til omsorg. Og så er der SOS Børnebyerne…

I en SOS-børneby bor forældreløse og udsatte børn sammen med deres nye familie og sammen med en SOS-mor, der har viet sit liv til børnene. Hun erstatter på sin vis en ”rigtig” mor, og er et godt alternativ, når der skal holdes af og holdes om.

Det vil jeg gerne støtte!

Hvis du også gerne vil være fadder, kan du læse meget mere her








mandag den 12. november 2012

Nu med faner...

Okay - det var slet ikke så svært. Det der med de faner. 
Det gik jeg faktisk ellers og troede.

Men nu er de der - eller den, for der er endnu kun 1. 
Det er en lille biks og der kommer mere på den de nærmeste dage. Jeg skal bare liiige ha´ taget nogle ordentlige billeder og det kan godt være en udfordring, når nu man arbejder på fuld tid. Måske skulle jeg bare tage alle kjolerne med på arbejde og fotografere dem der - i dagslys. 


Ja og så har jeg syet en lille sød bambi. 
Jeg fik mønsteret af søde Julie da vi hyggede os i Hedensted.

  


søndag den 11. november 2012

fredag den 9. november 2012

en noget så tøset løvekjole...

Det SKØNNESTE jersey lå og ventede på mig, da jeg kom hjem fra arbejde i dag... Jeg kunne næsten ikke vente med at få det gennem maskinerne! 

Så mens ungerne var parkeret foran flimmeren til det sædvanlige fredagsritual blev denne lille meget tøsede sag til... 




Jeg tænker der kommer et par stykker til salg på bloggen, hvis interessen er til det? 




lidt flere julerier...

Den anden aften pinnede jeg de SKØNNESTE engle. 
Dem måtte jeg bare selv forsøge mig med!

Jeg tænker, jeg laver en bunke og tager med, når jeg skal på julemarked her i slutningen af måneden.






tirsdag den 6. november 2012

Overvældende...

Måske har du set det rundt omkring hos de skønne piger, der var med til den hyggelige lørdag hos Louise...

Hun og Julie havde lagt et kæmpe arbejde i at overraske os med den vildeste goodiebag. Jeg er stadig helt overvældet!
Her er lidt af de lækre sager...





#smuk lille vase fra Anne Langhøj
#Nyt yndlingsarmbånd fra Louise Kragh
#Skøn kammerstage fra Kähler
#Plexipynt fra Nunabee (Maya Bille)
#Fine øreringe fra Anne Black

Der var også lækker sæbe plus bodyscrub fra badeanstalten, 2 skønne bordfolk fra Lucie Kaas, tape fra Søstrene Grene, Tapet fra RetroVilla, 2 numre af Boligliv, klistermærker fra Boxdelux, julepynt fra Medusa, plexi lysestage fra TING, Porcelænsgreb fra Decorate samt træfad, skål og julekugle fra Nordhjem.

Tusinde tak!!!
Jeg er stadig helt overvældet.




søndag den 4. november 2012

En dejlig dejlig dag...

Jeg var så heldig at være inviteret hjem til søde Louise i går, sammen med en flok skønne skønne piger. 
Jeg var rigtig spændt på det, for jeg havde aldrig mødt nogle af dem før... Og hold da op - en dag, det var. Det var simpelthen bare så hyggeligt, snakken gik hele dagen og tiden fløj afsted og jeg håber virkelig, jeg får mulighed for at møde dem igen en dag. 

Louise og Julie havde slået sig sammen om at arrangere dagen og hold da op, et arbejde, de har lagt i det. De to har simpelthen tryllet den vildeste goodiebag sammen til os alle sammen - jeg er stadig helt overvældet over indholdet af den!

Indholdet af posen kommer i morgen - jeg mangler stadig at tage billeder af nogle af sagerne :)

Men her kan I se lidt billeder fra dagen. Jeg fik ikke taget ret mange - det glemte jeg helt midt i alt det hyggelige...



Lækre lækre flødeboller sponseret af Summerbird


goodies



Louises smukke stue






Tusinde tak for en skøn skøn dag, Louise, Julie, Jeanett, Anne, Dorte, Tina, Malene og Tine