Viser opslag med etiketten jeg anbefaler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jeg anbefaler. Vis alle opslag

fredag den 19. december 2014

Telia TV

Det sidste stykke tid har jeg testet Telias nye service - TeliaTV. 
Med appen kan du se tv på smartphone, tablet og computer - der er 41 tv-kanaler at vælge imellem, fra Disney channel til eurosport, så der er virkelig noget for alle… 
Vælger du at kigge med fra computer foregår det ikke fra appen, men via Telias hjemmeside - lige her
Tjenesten har et rigtig stort udvalg af lejefilm, så skulle der være lidt tid til filmhygge her i juleferien, ja - så kunne det måske være stedet at finde den rigtige julehyggefilm. 
Lige nu kan du prøve TeliaTv gratis i en måned, uden binding - så har du lyst til at prøve, er det bare med at komme igang.

Selv har jeg allerede både Netflix og Viaplay, appen fra DR så jeg kan se deres programmer, når jeg vil - og faktisk også TV2play. Jeg burde sortere - jeg ved det… 
Men jeg tænkte at denne her, den ville jeg egentlig gerne prøve. 
Jeg elsker at have en serie kørende når jeg syr - så er det på med hørebøfferne og jeg er i min egen lille verden, hvor der ikke er nogle forstyrrelser. 
Det er SÅ meget luksus for mig og jeg stornyder de øjeblikke, hvor det faktisk kan lade sig gøre…
Lige nu er jeg godt nok lidt strandet i de serier der - jeg kan ikke rigtigt finde en, der bider på mig. 
Så jeg ser det, der er i TV i stedet - og der er denne her app jo helt perfekt. 
Der er masser at vælge imellem for sådan en som mig, der kun har den lille pakke på "det rigtige TV" - jeg kan svælge helt ubemærket i både animal planet og tennis, hvis jeg vil. 
Og det vil jeg!
Ja - og så homeland4 på DR2. 
Sidste afsnit kommer på tirsdag og jeg kan næsten ikke vente!







torsdag den 21. november 2013

Lexibook tablet junior 2 - en oplagt julegaveide...

Vi har haft fornøjelsen af at prøve Lexibook tablet junior 2 (android) de sidste par uger. 
Lexibook er specielt udviklet til børn - og er f.eks ekstra robust med sin "shock-resistant" ramme, som gør at den godt kan tåle at ryge på gulvet, hvilket altså er et KÆMPE plus. 
Her er skærmen på Ipaden lige gået i stykker for 3 gang, så vi hilser virkelig robusthed velkommen!

Apropos Ipad... Viola havde, inden hun fik sin Lexibook, et meget nært forhold til vores. Faktisk så nært, at det stort set var umuligt for os andre at få lov til at "låne" den... 
Hun ELSKER at ligge under spisebordet i ro og fred og koble af, når hun kommer hjem fra børnehave - før var det ipaden, der kom med, men hun synes simpelthen, det er så fantastisk at have sin egen tablet, så nu må vi andre godt bruge vores igen. 
Lexibook skal vi jo så til gengæld holde os fra ;)



Der er adgang til rigtig mange spil på Lexibook, blandt andet angry birds og cut the rope, som længe har været favoritter herhjemme... Derudover er der 25 præinstallerede spil og mere end 2,5 timers film med LEGO-City, LEGO-Friends, Chuggington og City of Friends. 


Lexibook har wifi, så den kan også gå på nettet. 
Det bruger Viola den meget til lige nu. 
Når hun ligger der under bordet, er det nemlig netflix og "Dora the explorer", der er det allerbedste - og det kan den sagtens. Skærmens opløsning er ikke den allerbedste der findes, men den fungerer rigtig fint - og mine unger har ikke bidt mærke i, at den ikke er lige så skarp, som de er vant til på Ipaden.  


Noget af det, de virkelig synes, der er fedt ved den er, at de har hver deres profil på den. 
Så kan de hver især have deres egne favoritapps liggende - der er desuden indbygget kamera i tableten, så her har de taget deres egne profilbilleder og lagt ind. 
Det er bare sejt!

Lexibook kan købes hos Fætter BR og koster 1299 kr - mon ikke den kommer til at stå på rigtig mange ønskesedler i år? 
















onsdag den 20. november 2013

En virkelig lækker stol!

Vi har det sidste stykke tid testet den nye Nomi højstol fra evomove...  Og jeg må sige, at vi er ovenud begejstrede for den.



Nomi stolen kan bruges fra barnet er nyfødt og til det ikke gider  sidde på den mere - delene kan skiftes ud, så stolen vokser med barnet helt op til teenageårene.

Til de helt små findes "nomibaby" - der fungerer som skråskol i bordhøjde, så baby kan være med ved bordet. Når baby så bliver lidt større og kan sidde selv, kan man nemt og hurtigt klikke "nomi-mini" på, så sidder barnet godt og sikkert med bøjle. 


Det er imponerende nemt at samle stolen - og at justere både hvor meget baby skal ligge og hvor højt sæde og fodskammel skal være. Den er hurtig at indstille, hvis flere børn i forskellige aldre bruger den, som tilfældet er her hos os - og som det kan ses på billedet herunder støtter den rigtig godt i ryggen, så Viola her sidder fint rankt. 



Designet er let og lækkert, stolen vejer næsten ingenting - og den har hjul på de bagerste ben, hvilket altså gør den nem at flytte rundt med og samtidig er en rigtig fin sikkerhedsforanstaltning, så stolen ikke kan vælte. 

Stolens lethed er også en stor fordel nu, hvor vi har sat "nomibaby" på, for så kan vi hyggesnakke med Sofus, når vi spiser. 
Han kan deltage i måltidet sammen med resten af familien og jeg kan nå at smage maden mens den er varm uden at skulle have ham på arm, som jeg ellers har haft!
Det er endda lykkedes mig at sidde og sy med ham ved siden af - designet gør at jeg kan rykke ham helt tæt på mig ved bordet - det er altså fantastisk og gør at vi kan have en rigtig god kontakt der også!!




Babydelen gør også at især Viola kan snakke med sin lillebror på en måde hvor han ikke bliver moslet. 
Det kan jo godt være lidt svært at styre sin 4 årige kærlige krop, når man bare så gerne vil give nogle gode krammere!



Nomi kan fåes i et utal af variationer - man kombinerer selv stammen og skallerne... Den eneste ulempe ved det er, at det er helt vildt svært at vælge! 
Du kan selv prøve at designe din egen stol på http://evomove.com/dk.aspx- og ønsker du dig en, kan jeg varmt anbefale at du holder øje med bloggen de næste par dage :)