fredag den 19. december 2014

Telia TV

Det sidste stykke tid har jeg testet Telias nye service - TeliaTV
Med appen kan du se tv på smartphone, tablet og computer - der er 41 tv-kanaler at vælge imellem, fra Disney channel til eurosport, så der er virkelig noget for alle… 
Vælger du at kigge med fra computer foregår det ikke fra appen, men via Telias hjemmeside - lige her
Tjenesten har et rigtig stort udvalg af lejefilm, så skulle der være lidt tid til filmhygge her i juleferien, ja - så kunne det måske være stedet at finde den rigtige julehyggefilm. 
Lige nu kan du prøve TeliaTv gratis i en måned, uden binding - så har du lyst til at prøve, er det bare med at komme igang.

Selv har jeg allerede både Netflix og Viaplay, appen fra DR så jeg kan se deres programmer, når jeg vil - og faktisk også TV2play. Jeg burde sortere - jeg ved det… 
Men jeg tænkte at denne her, den ville jeg egentlig gerne prøve. 
Jeg elsker at have en serie kørende når jeg syr - så er det på med hørebøfferne og jeg er i min egen lille verden, hvor der ikke er nogle forstyrrelser. 
Det er SÅ meget luksus for mig og jeg stornyder de øjeblikke, hvor det faktisk kan lade sig gøre…
Lige nu er jeg godt nok lidt strandet i de serier der - jeg kan ikke rigtigt finde en, der bider på mig. 
Så jeg ser det, der er i TV i stedet - og der er denne her app jo helt perfekt. 
Der er masser at vælge imellem for sådan en som mig, der kun har den lille pakke på "det rigtige TV" - jeg kan svælge helt ubemærket i både animal planet og tennis, hvis jeg vil. 
Og det vil jeg!
Ja - og så homeland4 på DR2. 
Sidste afsnit kommer på tirsdag og jeg kan næsten ikke vente!







Ingen kommentarer: