søndag den 26. januar 2014

Få din egen kæreste Mulle… Eller noget!

Normalt er jeg ikke den, der laver meget personlige indlæg her på bloggen - og slet ikke sådan nogle til debat. 
Jeg er nemlig i virkeligheden temmelig genert - krydret med en anelse god portion konfliktskyhed. 
Men… 
Der er altså noget, jeg har gået og tænkt på, på det seneste  - og det fylder egentlig ret meget, så nu må det ud.
Måske bliver det rodet - det må I bære over med... 

Jeg er ikke en firstmover. 
Overhovedet. 
Og jeg prøver heller ikke på at være det. 
Det er slet ikke noget, jeg dyrker!
Jeg finder inspiration alle mulige steder - i blogland, magasiner, instagram, pinterest - sikkert som de fleste af jer derude.  
De fleste af dem, jeg følger på fx. Instagram er nogle, der laver fine sager og som kan lide de samme slags ting, som jeg kan - ellers gad jeg nok ikke kigge på deres billeder - og ind i mellem ret ofte, køber jeg et eller andet, fordi jeg synes, det ser flot ud hjemme hos en af dem. 
Måske har jeg endda set det inden, men igen er jeg ikke altid den, der rykker først. 
Og jeg er egentlig også ligeglad!
Jeg tænker, at uanset om vi har de samme ting eller ej, så vil vores hjem jo altid afspejle den familie, som trods alt, er det, der skaber hjemmet omkring tingene. 
Og jeg synes virkelig, at det må være en ret at indrette sig med det man ønsker - uanset om der er andre derude, som har det samme. 
Så jeg køber altså en plakat/vase/lysestage/whatever, hvis jeg vil - uanset om den hænger hos andre også. 
Og jeg gør det faktisk også uden at linke, hvis nu jeg har set den hos en af jer.
Bum! 
Det er jo ikke kjoler til en fin fest, vi snakker om… 
Eller andres kærester! 
Eller hvad? 
Er det det samme?
Kan I huske Brenda og Kelly til Prom. 
Ups. 
Ikke godt! 

I Boligmagasinet er der måned efter måned - i forbindelse med boligreportagerne - et opslag, der hedder "Stjæl stilen" - og der er det helt legalt at lade sig "kraftigt inspirere". 
Hvorfor er det det så ikke, hvis det er noget man har set på en blog - eller på instagram? 
Jeg ved, det er noget, som fylder rigtig meget for nogle - og jeg undrer mig altså bare lidt... 



Omvendt så bliver jeg faktisk lidt provokeret, når jeg ser en af mine egne ideer på et billede hos en anden - til salg, som om vedkommende selv har fundet på det! 
Årh… 
Men jeg har jo ikke copyright… 
Er det det samme? 
Altså som plakaten/vasen/lysestagen?
Sidste år oplevede jeg, at en anden blogger blev rigtig sur på mig, fordi jeg lavede noget, som hun syntes var hendes… 
Og jeg blev virkelig ked af det - for jeg ville bestemt ikke kopiere hende. 
Men det kom jeg så åbenbart til alligevel!  
Jeg har set hvordan en ting, som jeg havde lavet og vist på bloggen, blev masseproduceret og solgt til stort set hele blogland - efter at jeg havde givet instrukser til at lave den i en kommentar under indlægget - til en, der spurgte… 
Ai! 
Øv! 
De penge ville jeg da godt selv ha´ tjent. 
Jeg var bare ikke hurtig nok. 
Jeg turde faktisk heller ikke - for det var en ting, der allerede bliver lavet af et etableret firma, og jeg skulle ikke nyde noget af at få en sag på halsen…
Faktisk tænkte jeg, at hvis hun turde, så var det jo kun godt for hende (og hendes pengepung)… 
Og igen… Jeg havde jo ikke copyright!

Der popper ind i mellem debatter op, når der er en, som føler sig kopieret. 
Jeg vil ikke nævne navne overhovedet - mange af jer ser dem sikkert også… 
De der debatter.
De har været her længe jo!



Nu står jeg så i et dilemma - og det er egentlig det, der har rumsteret i mit hoved - og som er baggrunden for det her indlæg. Jeg har nemlig lavet et billede. 
Og det er ren kopi
Fuldstændig! 
Jeg er så forelsket i originalen, som dygtige Lisbeth har lavet…  Og som hænger hjemme hos Louise!
Men…
1. Jeg har ikke råd til at købe en - og
2. Der er ikke nogle til salg… 
3. Jeg synes faktisk det kunne være sjovt at prøve selv!
Så det gjorde jeg!
(og SÅ linker jeg. Glad og gerne.)



Jeg har faktisk ikke turde vise det frem på Instagram, netop fordi der ind i mellem er ret kraftige undertoner af, at det ikke er helt okay, det der med at have den samme plakat/vase/whatever… 
Og det er jo egentlig latterligt, er det ikke?

Jeg understreger lige at det IKKE er på grund af Lisbeth, som gerne deler sine ideer og bliver glad, når nogle andre kan bruge dem!

Man må vel gerne frit lade sig inspirere og kopiere, hvis man kan.  
Så længe det er til eget brug? 
Hjemme i ens eget hus? 
Eller hvad? 
Må man kun, hvis der er en DIY? 
Eller er det kun okay, hvis vi kopierer de allerede etablerede firmaer?
Og er det ikke okay, at det er de samme plakater, vaser, lysestager vi har?
Eller?
Måske er det fordi vi inviterer hinanden indenfor? 
Og så alligevel ikke? 
Vi er jo, i de fleste tilfælde fremmede - som nogle gange kommer (for?)tæt på… 
Men vi kigger jo med og følger hinandens liv - sorger og glæder - og vi ved, hvem der bor hvordan, har hvilke børn og laver hvilke ting.  
Hvem der syr, hvem der maler, hvem der indretter, hvem der strikker, hækler, laver mad… 

Når vi stjæler stilen fra Boligmagasinet eller låner ideer fra Pinterest, ser vedkommende, der bliver stjålet/lånt fra, i de fleste tilfælde det ikke… 
Men det gør vi på instagram og blogs… 
Er det mon det, der er forskellen? 

Hvad synes du?






18 kommentarer:

Connie sagde ...

Super godt indlæg, og hvor kan jeg bare godt følge dig! Det er svært hvor grænsen går..... Når jeg har lavet noget kopieret/inspireret af andre på IG har jeg altid tagget vedkommende. Så hører de ikke det af omveje, og jeg har "min sti ren". :-)
Rigtig god problem stilling du har fat i her.
Rigtig god søndag til jer. :-)

Simone sagde ...

Fantastisk godt indlæg! Thumps up. Godt det bliver belyst. Jeg synes det er så mega svært.. Jeg tænker så længe man selv har det ok med det man gør, er det vel ok? - og det er det sikkert alligevel ikke altid..

TennaHHorn sagde ...

Total fedt indlæg👍

LeizyB sagde ...

Kære Betine, jeg håber altså ikke at det er pga af mig, at du ikke har villet vise din collage på insta for jeg bliver kun glad, når andre synes om de ting jeg laver og har lyst til at have dem i sit hjem - uanset om de så er lavet af mig eller vedkommende selv. God søndag, Kh Lisbeth

Anne-Sofie Lindberg sagde ...

Jeg synes det er så forbandet dumt. Jeg blogger og deler opskrifter på alle ting jeg laver. Hvis jeg ikke har fået skrevet det - giver jeg det dog alligevel hele opskriften hvis nogen spørger. Jeg viser det jo netop frem for at inspirere andre - ligesom jeg læser med hos andre for at blive inspireret. Jeg er skide ligeglad med om folk linker til mig - det er bare sødt hvis de gør. Hvis de kan tjene nogle penge - så lad dem det - jeg kunne jo gøre det samme - hvis jeg gad - og hvis det kunne betale sig. Man har jo set ideen et sted - men kan man lige huske hvilket? Hvis man ikke kan huske det - og derfor ikke linker - er man så idiot? Nej. Glem det. Nyd inspirationen og accepter du også inspirere andre - og de dermed kopierer dig - og vær stolt over du fandt på ideen :) Dejlig indlæg - jeg ved det fylder meget hos mange. Hos mig fyldet det ikke - fordi jeg ELSKER at hjælpe andre, og fordi jeg blogger for at give mine mange ideer videre..

Vicki Mama Lola sagde ...

Betine du har så RET.... Jeg har den holdning at syntes det er okay at lade sig inspirere af hinanden og syntes det er okay at lave det til eget forbrug.
Jeg syntes ikke det er okay at begynde at sælge ting videre som man ikke selv har "opfundet" måske lidt afhængig af hvad det nu er man laver.... men at lave det til eget hjem, ser jeg ikke som noget som helst "ulovligt" i.

Jeg har selv lavet nogle billeder inspireret af en kunstner og elsker hendes ting, men jeg syntes det vil være sjovt selv at lave, spare de penge og fordi jeg næsten selv kunne. Jeg tør dog heller ikke vise dem på instagram. Men det kan jo ikke undgåes at de kommer frem på biledder...
Det kan jo ikke undgåes at man bliver inspireret i blogland, og boligblade og hvis man ikke vil dele sin inspiration, så syntes jeg ikke man skal dele sine billeder... BUM

Super godt indlæg ;)

Anne Sofie Ejersbo sagde ...

Som kunsthistoriker vil jeg have lov at påstå, at der ikke er nogen, der finder på noget som helst selv. "Nye" ting pibler frem flere steder på samme tid, fordi de forudgående tendenser i virkeligheden lagde op til det, uden at vi kan se det. Fx blev kameraet opfundet tre forskellige steder på samme tid. Ingen kopierede - men teknikken var der allerede, og pludselig opstod idéen om at anvende det præcis sådan med præcis det resultat.
Et andet eksempel er kjolelængder som gennem de sidste godt 100 år har fulgtes med den samfundsøkonomiske situation, og ikke sådan at vi sparer på stoffet, når riget fattes penge. Vi hylder os i maxikjoler, når vi er økonomisk utrygge, mens miniskørter fortæller, at det går ufatteligt godt.
Det er supergodt at linke og like osv., men det er spild af tid at føle ejerskab over idéer :-)

Fru Thornholm sagde ...

Altså, i dag er det jo meget få ting nogen har opfundet heeeelt selv. Alle er inspireret af andre - alle 'stjæler' lidt fra andre - både prof og private. Når man viser frem, giver man ideer til andre, det må man erkende. Jeg synes man skal føle sig smigret og beæret over at andre synes det man har lavet er så fint, at de ogå vil lave det...

Sara Dalhoff sagde ...

Fantastisk indlæg Betine!
- og fantastisk kommentar Anne Sofie Ejersbo!!

Jeg er nok sådan én der tænker;
"Hvis du lægger et billede op af noget du har lavet/købt, så kan du vel ikke få ondt nogen steder over, at andre måske synes det er flot og enten gerne vil lave noget lignende eller købe det samme?"

Jeg synes i og for sig heller ikke det er at 'kopiere', hvis man bliver inspireret og laver det samme, men i sin egen stil.
Alle taler jo SÅ meget om det at blive inspireret...
- giver det mening?

Dér hvor jeg synes der kan opstå et problem, er hvis man laver noget der er så identisk med det man er blevet inspireret af, at man ikke kan se forskel.

Hvis jeg er blevet inspireret til noget - og måske oveni købet har afprøvet en DIY - laver jeg det ALTID om, eller laver 'mit' eget mønster/opskrift fra bunden, så det bliver personligt.
Og hvis nogen spørger, videre giver jeg (med mindre det er mit eget, som jeg bruger til salg) hvor jeg har set/købt hvad det end måtte være.

Med hensyn til brugskunst mv. så kan jeg VIRKELIG ikke se problemet!
- og det kan de forskellige producenter og butikker sgu nok heller ikke... De ville formegentlig hurtigt gå nedenom og hjem, hvis der kun var så og så mange, der måtte købe deres varer.

Generelt synes jeg der har været en tendens til mavesyre og bad vibes, både på IG og i blogland, igennem længere tid.
Lad være med at poste billeder, hvis I ikke vil have, at andre lader sig inspirere.
- for der vil altid være det der ene brådne kar, som bare ikke kan kende forskel på dit og mit.
- og sikkert også et par sure madammer, der bare har ejerfornemmelser og for meget tid til navlepilleri...

Måske er det bare mig?!

Dianna sagde ...

De tidligere kommentarer i dette indlæg har sagt så meget af det jeg gerne vil sige.
Modigt, at du stikker hovedet ud, og jeg er helt vildt med kopi splash'en som dit billede har fået!

Hav en dejlig søndag.
/Dianna

Frk. TingelTangel sagde ...

Skønt indlæg med et emne, der indtil nu har været oppe at vende flere gange. Et emne som jeg egentlig har en helt klar holdning omkring, men som jeg normalt holder mig fra da jeg så ofte har tænkt at man blot holder liv i bålet ved at puste til flammen...
Men men men -her kommer min mening så alligevel :-) Der er ingen, i hvert fald er det meget, meget få, der i dette århundrede kan formå at opfinde den dybe tallerken... Det løb er ligesom kørt! Mennesker inspireres hvor end de færdes, i hvert fald dem, der ønsker at skabe på den ene eller den anden måde. Nogle mener at den inspiration er at stjæle, og ja det baner vejen for endnu et debatemne; nemlig hvor går grænsen mellem inspiration og decideret kopiering? Hvis man blot laver til eget brug, eller måske til en gave så er det i mine øjne ok - hvis man der i mod går så langt som at masseproducere med henblik på direkte videresalg (og lader som om at idéen er fra eget hoved, selv om man ved det er en direkte kopi) så er det ikke længere ok. Come on, alle I der får ondt i rumpen over at inspirere andre -hvis ikke I kan klare det så bliver I (ja undskyld mig!) alligevel aldrig til en skid! -Og til alle I som oplever (eller også HAR oplevet) sladder i krogene: Lad dem dog snakke! -De bliver alligevel aldrig klogere, de stakler. Det er jo desværre sådan at succes ikke kommer uden en pris, hvis du blogger eller instagrammer og har mange følgere så når du ud til en bred skare af. folk og man kan ikke være elsket af alt og alle for alt hvad man gør... Med den i baghovedet bør det være lidt nemmere at ignorere sladderen, for den er nok alligevel i sidste ende en form for ros om end på en irriterende, sårende og træls måde ;-) <3
-Og kære Betine, forstår dig godt - men du bør poste hvad DU har lyst til på Instagram og kan folk ikke lide lugten i bageriet må de smutte ;-) <3

bare WUNDERBAR sagde ...

Er det ikke det vi har instagram og blogs til? At lade sig inspirere? :) Det er i hvert fald det jeg bruger det til. Førhen lavede jeg en del DIY´s og jeg blev da både smigret og glad, når andre kunne blive inspireret, et skulderklap er det jo. Jeg har altid været af den holdning, at laver man kopier til sit eget hjem og gaver til familie, så er det helt fint. Jeg har heller ikke selv økonomi til at købe alt, og så er det da sjovt at kunne lave det selv. Jeg synes, at du skal være glad for dit fine billede og som du selv er inde på, så ved man jo godt i maven hvor grænsen går, eller det gør de fleste i hvert fald.
Jeg synes som oftest folk er rigtigt gode til at linke til der hvor de har ideen fra, hvis de ved det, og det synes jeg er god stil. Man sender både ekstra inspiration afsted, ligesom man også krediterer den som har lavet det. I det her tilfælde Lisbeth. :)

Og så synes jeg i øvrigt du skal lave billeder og købe ting som du har lyst til, er sikker på at din mavefornemmelse siger dig hvad der er rigtigt og forkert :)

by.bak - interior & lifestyle blog sagde ...

Betine, det er et fint indlæg med en relevant debat og der er tilsyneladende allerede nu enighed.

Jeg klapper af originalitet og støtter det. Men hvis ikke vi må blive inspireret af hinanden, så bliver der ikke skabt noget som helst. Hvad kan man have patent på?? Personligt går min grænse der hvor man laver en direkte kopi af en andens arbejde i kommercielt øjemed.

vi med blog er både nemme ofre og samtidig inspiratorer og hvis ikke vi tåler andres smiger, misundelse, beundring og kopieren, så skal vi nok ikke have blog... eller?

Hav en dejlig søndag :-)

By Klitfelt sagde ...

Uhuuuu - sikke en redelighed ;O)

Jeg kender godt følelsen af at føle sig MISBRUGT, hvis man har fundet på noget - hvorefter det så bliver fremstillet og solgt af andre (i massevis)

I sommers opdagede jeg at en kvinde/pige havde brugt MIT mønster som JEG havde tegne og givet væk kvit og frit på bloggen, til fri afbenyttelse.

Hos mig, må man bruge hvad man vil...men sælger man noget ud fra et gratis mønster man kan printe fra MIN blog som jeg selv har tegnet, så forventer jeg helt sikkert at folk vil linke til mig og give MIG kredit for at have givet dem ideen OG modellen/mønsteret.

Omventd, forventer jeg ikk at folk linker, fordi de har lavet en guirlande som minder om min...men laver de en tro kopi og sælger på eks. Amio, hvor jeg også selv sælger mine sager - så syntes jeg ikke det er ok. Man må lave sin egen version også selv om den er mega inspireret....men der SKAL altså være en forskel der gør at de ikke ligne MIT arbejde fuldstændig.

Jeg får enormt meget inspiration fra eks. Pinterrest og jeg laver ofte noget der ligner andres...men jeg VIL HAVE mit eget touch på tingene eller er det jo bare en kopi.

Jeg kopiere gerne ting jeg har set, til mig selv...til helt eget brug...men ikke til salg.

Men så igen...lad os tage fat i julestjernerne af stof...det er jo ikke den dybe tallerken der ligesom er blevet opfundet og vi skal alle være her. Det kan ikke være rigtig at man skal være bange for at vise sine ting frem på nettet.

Vil man helt undgå at folk skal kopiere en...ja så må man få copyrigt på sine sager, patent osv.

Sådan ligger landet. Jeg er da helt sikker på at du bare skulle have lagt det billede på Pinterest.

Det er jo ikke hendes opfindelse...jeg har set det i en anden farvekombi på Pinterestlænge før Leisy B lavede det...måske har hun selv fundet på det og maske er pogså hun blevet inspireret...jeg er sikker på hun ikke ville syntes du havde kopieret hende ;O)Måske vil hun endda bare blive stolt over, at du også syntes det var fedt hvad hun lavede - og derfor selv fik lyst.

Der er mange i blogland som har tiden til at lave en masse kreativt, før vi andre har tid...vi har måske gået med tanken længe og vupti, bliver vi overhalet...men det skal jo ikke betyde at vi skal holde os tilbage.

Men eks. havd bier tænker - lægger nogle opskrifter ud, hun selv har lavet - giver dem til os kvit og frit...da kan vi jo ikke være bekendt at masseproducere og sælge...for der er jo meget arbejde og tillid, lagt i at lave sådan et projekt og det skal man altså respekterer.

Hvorom alting er, er dette jo et forum hvor vi er mange der inspirerer hinanden - HURRA for det...lad os da stå sammen og være glade for at vi kan udfolde vores kreative sider sammen... og herregud - i mit eget tilfælde med mine huer der blev masseproduceret og solgt, der skrev jeg til hende, at hun skulle være sød at linke til min diy og mønster, så også andre kunne få glæde af det. Desuden havde jeg selv fået ideen et andet sted fra og gad slet ikke masseproducere produktet i min egen version...hvis nogen vil det og kan tjene lidt, så værsågod....men jeg FORVENTER klart i link i den situation.

Måske var de en masse vrøvl jeg fik skrevet...men jeg håber alligevel at du forstå meningen bag.

Navne som er nævnt, er blogs jeg holder meget af at følge - så intet er ondt ment, hvilket jeg håber, tydeligt kan se ;O)

Betina

Tina sagde ...

Fint indlæg og en reel debat, problemstilling.

Som blogger er de fleste vel indforstået med, at de har en slags åben visuel dagbog, hvor andre kan se, følge og blive inspireret og dermed jo også: "abe efter".

Personligt ville jeg blive beæret over, at nogen ville abe efter mig og mine idéer.

Hvis jeg mente, at jeg havde produceret noget genialt, som jeg ville kunne leve af, så skulle jeg nok sørge for at skaffe "copiright", eneret.
Men det er mit/dit/vores ansvar hvad vi vil beskytte, når nu jeg eller du eller alle andre blogger åbenlyst.

Derfor er mit råd til alle, at de bør beskytte deres idé, hvis de ikke vil kopieres.
Men som sagt det er et dilemma, og vi er alle forskellige.

Tina

Tina sagde ...

Og lige en hilsen mere.
Du har en skøn blog, som jeg føler mig meget inspireret af.

Min datter laver ofte åbne indlæg på sin blog med DIY som andre frit kan benytter sig af, hvis de føler sig inspireret.

Tina
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

betine sagde ...

Tusinde tak for alle jeres kommentarer - hvor er det fedt at I har lyst til at byde ind! Der er virkelig nogle gode pionter!
Jeg synes det er en helt vildt spændende debat - som jo også kommer op temmelig ofte.
Samtidig synes jeg ind i mellem tonen får en lyd, der ikke er så rar - og der tænker jeg det er SÅ vigtigt at huske på, at det skrevne ord rammer meget hårdede end det sagte - OG at det nemlig er svært at undgå at lade sig inspirere og kopiere.

Ja - og så skinner min egen holdning vist rimelig klart igennem. Jeg kan ikke se problemet i fx. at købe ens vaser (også UDEN at linke HVIS den er set hos en anden først!) - laver man noget, der er meget kopieret/inspireret af andre, som fx. mit billede her, så synes jeg, det er på sin plads med et tak for lån-link!

Helena sagde ...

Super godt indlæg og som mange af de andre også skriver, så er det da netop IG og vores blogge som bl.a. Inspirere mig til mit kreative univers samt mine egne ideer. Jeg elsker at kunne dele ud, men samtidig yder jeg også stor inspiration fra alle jer andre.