fredag den 18. oktober 2013

4 år... Lige om lidt!

Lige om lidt er der en lille dame her i huset, som har fødselsdag... 4 store år fylder hun - og jeg skal da ellers lige love for at det der fødselsdagsnoget er et koncept, der for alvor har fået taget i hende. Nøj! Hun glæder sig. 




Faktisk vil hun gerne have en halloweenfødselsdag - med masser af græskar OG en uhyggelig spøgelsesgang oppe på 1. salen OG maaaange gæster... 
Øh jo... 
Men!  Med en nærmest nyfødt baby, som i øvrigt ikke synes det der med at sove er noget, der er værd at bruge tid på, kan det altså være udfordring nok i sig selv bare at få lavet en dej til boller... Og - kom jeg så lige i tanke om her den anden dag - at købe GAVER!!!!!  Hvorfor var det lige at jeg ikke havde fået styr på det INDEN baby kom? 
Det havde ellers være smart. 
Her hos os, er det nemlig MIG, der køber gaverne - også fra både mormor og mufar og farmor og farfar. 
Og det skal jeg selvfølgelig også i år. 
Men tanken om at skulle rundt i alle mulige butikker med ham den lille (vågne) sugemalle er altså bare ikke særlig tillokkende. Overhovedet!
Hurra for netshopping, siger jeg så bare. 
Jeg har allieret mig med Lekmer.dk i jagten på de perfekte gaver - her er der nemlig et rigtig stort udvalg af legetøj (og tøj og babyudstyr og meget meget mere)
Den lille frøken og jeg har surfet rundt og kigget på rigtig mange "Monsterhajer" - det er nemlig dem, der er øverst på listen i år - sammen med Barbie, Disney prinsesser, playmobil, lego friends og og og...





Det har faktisk været rigtig hyggeligt at sidde og kigge på ønsker på den måde sammen med hende - shoppen er nem at navigere i, så det er let af finde lige det mærke man søger, billederne er dejligt store - og så er der som sagt et rigtig fint udvalg. 
Der er også en "gavesøgefunktion" - her kan man søge på alder, pris, kategori, mærke og størrelse (hvis nu man skal købe tøj) - det er altså smart. 
Så er det jo bare at lade sig inspirere.
Nu skal jeg bare ha´ lagt de helt rigtige varer i kurven, så de kan nå at komme frem til den store dag. 




2 kommentarer:

KagerbagerRikke sagde ...

Ja at blive 4 år er noget helt specielt <3

Unknown sagde ...

Martha bliver 4 år i januar og hun er også allerede helt klar over hvad hun skal have- En lyserød cykel og et prinsesseblad. Jeg er egentlig lidt overrasket over de ønsker, for hun er slet ikke den lille prinsesse-pige..;o)