lørdag den 10. september 2011

kunsten at spise en pandekage...

  nogle gange er ord overflødige!




  hvordan spises der mon pandekager hjemme hos dig?  :)

mandag den 5. september 2011

blomsterne og elefanterne

Ja, det hedder de altså... Pelles nye busker - i hvert fald når han selv skal sige det. 



jeg syede dem i sidste uge, da han stadig kunne have strømper på. 
Det kan han ikke nu - han havde nemlig et "tegneuheld" (!!!!) i lørdags... 
Det vil sige, at han væltede ned af en stol mens han sad og tegnede og slog sin ene storetå noget så eftertrykkeligt... 
Vi satser på at der kommer en ny negl omkring juletid. 
Og at det måske snart holder helt op med at bløde.
Øv øv øv.
Bukserne blev egentlig syet fordi han skal på koloni I EN UGE med børnehaven fra på mandag... I KORSØR - er I KLAR over hvor langt væk det er????   
Nå... Men forhåbentlig kan han have sko på igen til den tid. 

fredag den 2. september 2011

æblemand

kom indenfor æblemand...



har du nogle æbler med til mig i dag?


tak skal du ha 




onsdag den 31. august 2011

kig ind


Jeg synes det er SÅ hyggeligt at "se" hvordan I andre derude bor... Så nu har jeg besluttet, at I også gerne må kigge ind hos mig...  Første stop er nullergøjens værelse, som egentlig slet ikke er et rigtigt værelse, nærmere et gennemgangsrum til de andre værelser ovenpå... Men trods det fungerer det egentlig ret fint (heldigt nok!)




hun kravlede næsten ud af sengen her til aften, så jeg tror vi skal ha pillet siden af her i weekenden... SÅ skal jeg ha syet et sængetæppe og en masse puder til hende! Og jeg har planer om tapet på skabet med de blå svampe - det ligger klar, skal bare lige finde tiden... (kender I det?)
Den skønne mummiuro er købt her

tirsdag den 30. august 2011

shuuum shuum shopping...

Nårh ja altså... Nogle gange går det lidt stærkt, men hvad pokker - sikke meget, der kan nåes så!  Jeg nåede fx. liiiige et smut i søstrenes butik på vej hjem fra arbejde (havde fri kl 17, de lukker 17.30... og der er alligevel lige transport og sådan, men... Godt så) 


Det var nok meget heldigt jeg ikke havde mere tid, for... for pokker da - der var maaange lækkerheder, og mon ikke jeg havde spottet flere hvis bare de holdt lidt længere åbent??? (og hvis ikke min samvittighed bliver kulsort over at være der i stedet for at køre direkte hjem til mine 3 små forsømte vidunderlinger) 


Jeg fik raget et par stykker af de dersens temmelig omtalte hvide procelænskrukker med bambuslåg til mig... Lur mig om ikke de snart får lidt fint papir på toppen! 


Og tænk engang... de har altså de FINESTE lysestager...  Og vaser, perler og papir... men det har jeg ikke taget billeder af...





Da jeg så endelig kom hjem, var der nyt stof i postkassen... Jeg synes de der elefanter er ret skønne... 

I øvrigt havde jeg 4 VIGTIGE beskeder på min telefon, da jeg fik kigget på den over middag... Gad vide hvordan man opprioriterer sine beskeder til at være vigtige??  Nå, men... Det var så Vigga, som havde sneget mit telefonnummer med i fritter og som så lige synes at så kunne hun ligeså godt lige ringe og lave en legeaftale, selv!  Så er man altså 7 år, hva???!!! Jeg siger jer, det var nogle LAAANGE beskeder :) 

mandag den 29. august 2011

se min kjole...

I sidste uge landede der et par smuksakker i min postkasse...




Jeg er især glad for det blå, som altså bare måtte blive til en kjole til min lille nullergøj, der ææælsker "toler"...  Jeg har forsigtigt bevæget mig ud af min comfortzone og ladet iris mønsteret ligge til fordel for dette her...  
Måske skal den have et eller andet hæklet foran - en lomme, en sløjfe eller? Det tror jeg, den skal!! (så skal jeg bare lige finde ud af hvordan det er, man gør!)



det grønne stof er noget "gammelt" noget fra stof og stil - jeg synes det er SÅ fint!!!  








lørdag den 27. august 2011

vil du lege med mig?

jeg var så heldig at komme med i den dersens gaveleg, der flurerer rundt omkring i blogland...  I dag har jeg så fået min gave fra Naninja - og hvor ER det altså HYGGELIGT!!!  Se lige nogle fiiine sager, hun har sendt til mig!
  



skønne perler, sjove clipsmænd, en fin babushka med clips og et DIY filtkit med fisk!


Nu skal jeg så bare ha´ fundet på noget spændende at sende retur!! 


Måske har du også lyst til at være med??  I så fald skal du bare være den første eller anden til at skrive en kommentar herunder, så sender jeg en gave til dig... Derefter sender du en til mig og til to mere, som kan hoppe ombord hos dig... Smadder hyggeligt! Send 3 hemmelige gaver - få 3 hemmelige gaver!