Jeg panikker lidt for tiden!
Eller meget faktisk.
Sådan ondt i maven meget.
Sofus blev FEM måneder i tirsdags.
F E M !!!!
Om lidt er min dejlige barsel SLUT! Det må den ikke være.
BUM!
Så stop lige tiden.
Tak!
Vi aftalte i tirsdags - Sofus og jeg - at de sidste 5 måneder bare skal NYDES! Sådan virkelig bare nydes.
(Og ja… fem måneder er lige om lidt!)
Okay - det var måske mest mig, der aftalte det. Men han så ret enig ud, så det siger vi han er.
Der er bare så mange ting, der fylder her hjemme hos os. Altså. Store børn (eller barn) med store problemer, der skal løses NU. Store beslutninger, der skal træffes - og alt muligt vi skal. Konstant.
Og tiden den flyver bare afsted så stærkt at jeg næsten ikke kan få luft. Mandag kommer og går og vupti - så er det allerede mandag igen.
I kender det sikkert godt.
Jeg synes bare simpelthen ikke det er til at holde ud!
Lige nu sover min lille babymus sin formiddagslur.
Den plejer ikke at være så lang - så jeg nusser bare lidt rundt imens.
Men lidt senere, når han tager sin lange lur - der har jeg planer om en hyggestund med det nye smukke liberty her.
Mon ikke det kunne blive til en fin vingekjole til min lille nullergøj?
Rigtig god torsdag - jeg hepper på at den bliver her længe!
4 kommentarer:
Kan kun alt for godt huske følelsen fra mine egne barsler.
Sikke noget fint stof - er det fra den nye libertykollektion? Jeg er sikker på at det bliver superfint til vingekjolen, som altid er et hit:)
Kh Mette
Uh hvor jeg kender følelsen !
Jeg er igang med indkøring i dagplejen og starter selv med at arbejde om 9 dage !!!
Helt ærligt, så forstår jeg simpelthen ikke hvordan den her barsel er gået SÅ hurtigt, det er som at knipse med fingrene, og så gik der lige 11 måneder dér.
Suk.
Men... sådan er de jo. Du nyder de næste frem måneder fuldt ud, og syer en masse - fint stof i øvrigt :)
KH Maria
Hov - ser jeg ikke fik skrevet link med til min blog. Ikke fordi du partout skal kigge ind til mig også, men bare fordi jeg også følger dig på instagram og altså hér, og så synes jeg det er rart lige at lægge spor efter sig :)
www.meremaria.dk
Hej Mette…
Ja, det er det nye forårsliberty. Og det er F I N T - meget finere end på billedet ;) Der er mange rigtig fine denne gang, synes jeg.
Hvor er det dejligt at du lige skrev din blogadresse, Maria - for så ved jeg jo lige præcis hvem du er ;) Jeg følger jo også dig - både her og på bloggen. Og jeg FØLER virkelig med dig - 9 dage tilbage og dagpleje allerede. Det er frygteligt, så stærkt det går. Åh, hvor ville jeg gerne bremse tiden. Bare lidt. Se nu bare Vigga, som pludselig er så stor at hun måske skal rejse helt til Kina på eventyr. Uden mig. WTF??
Jeg håber du får de bedste 9 dage - at det går som en leg at starte igen, og ikke mindst at indkøringen også går smertefrit!
Kh. Betine
Send en kommentar