lørdag den 29. september 2012

nyt i stuen...

Jeg var lidt træt af endevæggen i stuen... Synes den har set så ufærdig ud, men jeg har ikke rigtigt kunne bestemme mig for, hvad der skulle ske med den.

Så kom jeg i tanke om at jeg havde 3 bogkasser liggende ude i skuret, hvid spraymaling og nyt (retro)tapet og vupti, så var løsningen der.... Endelig! 

Nu fungerer det meget bedre for mig, så skal jeg bare liiiige have "rummene" indrettet rigtigt. Flytte flytte rundt. 
Kender du det?

Nårh ja... og så fandt jeg i sommers sådan en lille teaktræsskuffedims, som jeg tænker skal op også... Jeg skal bare lige finde ud af om den skal males eller ej. 
Decisions decisions... 



Det nederste her er "før-billedet"...




torsdag den 27. september 2012

regnvejrsbukser...

De har været i mit hoved et stykke tid, så nu måtte jeg altså lige prøve... Et par regnvejrsbukser til frøken nullergøj... (som starter i børnehave på mandag!!!)


lige nu gider den lille frøken i øvrigt IKKE sove... 
Arhmen for p...... altså!

mandag den 24. september 2012

søndag den 23. september 2012

elefant serviceinfo :)

Tak for alle jeres søde kommentarer på elefantindlægget... 

Der er mange, som har spurgt til mønsteret - du kan finde det lige her.


lørdag den 22. september 2012

Inspireret...

Noget af det, jeg allerbedst kan lide ved blogland er al den skønne skønne inspiration, der er at hente hos alle jer derude. 
For laaaang tid siden så jeg en syet elefant hos Anna... 
Jeg skyndte mig at købe mønsteret - og så skete der ikke rigtigt mere. 

Det kender du måske godt? 

Måske har du, som jeg, skuffer, kasser, æsker og hvad ved jeg fyldt med alskens grea-gear, fordi der lige var en idé, du også skulle lave? 
Jeg når ofte ikke længere end det, men nu dukkede elefanten så op igen. 
Denne gang hos søde Didde-Louise og endnu engang fik jeg simpelthen sådan lyst til også at lave sådan en. 
Og hep hey... Det lykkedes. 
Jeg synes, Didde-Louises ide med at lave dem i forskellige stoffer er helt fantastisk skøn, så det har jeg også gjort. 







Skulle du sidde og ønske dig sådan en retro elefant-fætter, ved jeg, at Didde Louise syer dem på bestilling...

Jeg tror nok, nullergøjen er tilfreds.




søndag den 16. september 2012

Kuk kuk...

Ja, der har godtnok ikke været meget tid til noget som helst bloggeri den forgangne uge...
  
Nullergøjen har haft skoldkopper og for at få det hele til at gå op i en højere enhed med arbejde og så videre flyttede Farmor og Farfar ind hele ugen og hjalp med at passe hende. Det var super dejligt, de kunne hjælpe - og det er endnu mere super dejligt at de er kørt hjem igen og vi igen er tæt på en helt almindelig hverdag :) 

Nu håber vi det er ovre med sygdom for denne gang - i går begyndte hun nemlig at kaste op også, men det ser heldigvis ud til at det er overstået. 

Kreativitet har der ikke været noget som helst ret meget af, og ÅH, hvor jeg dog savner at fyre op under Fru Singer og Fru Bernina... 
Jeg har hængepartier i en grad, der er træls - undskyld til jer, der venter på noget fra mig... Det kommer lige om lidt. 



Lige nu sover den lille frøken i barnevognen ovenpå en temmelig søvnløs nat, Pelle er til fodboldstævne med farmand og storesøster på slæb og jeg... Jeg er næsten alene hjemme - det er dejligt, for jeg er altså simpelthen noget så træt. 




Jeg fik dog lige lavet lidt nye tapetdåser til ungernes tusser... 
Og så er jeg gået i gang med at lave billedrammer af perler - inspireret af en artikel i det nye Boligmagasin...



Ja, og så har jeg fødselsdag på torsdag - mine forældre er på ferie, så jeg har selv købt min gave - kande og fade fra Liebe. Tak til mor og far! 



Nullergøjen har plukket blomster til mig... 
Måske ved hun at der er nogen, som har 12 (!!!!) års bryllupsdag i dag?











mandag den 10. september 2012

dagens lopper...

Uh... Jeg fandt lige noget i genneren i dag. Det gør jeg jo ellers aldrig (og så måske alligevel...)

En vaskeægte arkitektlampe - lige som den jeg havde på mit værelse som barn OG to fine blå Wiinblad platter. Især lampen er jeg lykkelig over at have fundet, jeg har nemlig ledt lidt. 








lørdag den 8. september 2012

ugen der gik...

Hold da op... 

Jeg tror ikke der før er gået SÅ lang tid mellem to indlæg her på bloggen.  
Den sidste uge har været hektisk, og så gør det det jo ikke spor bedre at min dejlige hvide buddy stadig ikke virker. Når jeg får tid, skal den en tur forbi apple-manden. 

Forhåbentlig bliver det snart.

Nåmmen... Det er jo ikke fordi livet står stille bare fordi bloggen gør. Heldigvis da.



jeg har købt en før-fødselsdagsgave til mig selv... 


              studeret det nye katalog 


syet et par efterårsbukser til Vigga


været fanget af den her... 
(og downloaded dens efterfølgere på telefonen... Må jo lige se hvordan det ender!)


drukket noget latte


været på bib med de to største vidunderlinger


fundet alternativer til stole i stuen


lavet en lille vase af smukt tapet fra den allersødeste Louise


leveret en enkelt vare til Viggas elskede loppebod


passet rigtig godt på hende her, som lige nu er noget så hårdt ramt af "kolbøtter"...

Rigtig god weekend derude!