Der er flere, som har spurgt, hvordan man laver dråbehalsen på Violas dansetoooooler...
Så nu forsøger jeg mig med en DIY.
(Min første af slagsen)
Sig endelig til, hvis der er noget, der ikke er forståeligt eller som mangler, så retter jeg den gerne til!
Min dråbe er ca. 2.5 cm bred og 5 cm dyb.
Den går en anelse skråt nedad.
Du starter helt almindeligt med at zigzagge kanterne og sy ærmerne fast i begge sider, så du har halsåbningen klar.
Jeg bruger et mønster fra Onion - nummer 10017
(dog med egne tilretniger)
Rynketråde laves ved at du syr to baner med ca 1 cm´s mellemrum. Start på den ene side af dråben og slut ved den anden.
For at sy rynketråde skal du løsne trådspændingen og sy med lange sting.
(jeg bruger de længste, min maskine orker)
Når du har gjort det, kan du trække i trådene -
så rynker dit stof.
Husk at der skal være tråd i enderne, så du har noget at hive i.
Når du synes halsåbningen har en passende størrelse, syr du med almindelige sting og trådspændning rynkerne fast.
Herefter fjerner du nemt rynketrådene igen.
Så er du klar til at sy kantbånd på. Start med dråben og sy rundt i halsen efterfølgende
(Du skal altså have to stykker bånd - et til dråben og et til rundt i halsen).
Husk at der skal være noget til at lave lØkken med.
(der er stavefejl i billedet - sorry.
Gider altså ikke rette det!!!)
Pynt med dims efter eget behov.
Sy kjolen sammen i siderne, læg den op.
Find en skøn knap og
VOILA...
Så er du færdig og dansekjolen er klar!
God fornøjelse!