tirsdag den 21. juli 2015

Staycation - og næsten gratis glæder...

Sommerferien bliver holdt i det lille gule i år...
Staycation med pool i haven og ture ud i det blå.

Det er okay - vi gad bare godt lidt mere solskin og varme.
Virkelig godt!

Viola og jeg har holdt fine-damers teselskab i vores dejlige gårdhave. 
Vi tog en tur i genneren efter smukt porcelæn (til ingen penge) og et smut i Tiger efter pastelfarvede sukkerkager og bolscher - og så fik den ellers ikke for lidt på "tøsehyggenærværskontoen".

Og det er lige præcis det, vi har brug for!






onsdag den 1. april 2015

Hej lille blog...

Nåmen... 

Så gik der alligevel længe før der kom lidt liv her igen... 
Det er ikke fordi lysten ikke har været der, men 2015 har altså bare ikke været det allermest fantastiske år indtil videre.

Det vil jeg ikke gå i detaljer med, blot se fremad og håbe der er lysere tider forude.

Og for lige at mane bekymringer i jorden er der ikke noget af det, der er sket her, som er sådan alvorligt alvorligt... Ikke noget med sygdom og død. Heldigvis!
Nogle gange sker der bare SÅ mange ikke så gode ting på alt for kort tid, som om nogen har jinxet verden. 
Det kender I nok godt? Eller - det håber jeg egentlig ikke I gør :)

Nok om det! 

For et stykke tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville have en lille googiebag med schleichdyr og måske lave en film om dem. 
Det ville jeg rigtig gerne, for her i det lille gule er der faktisk TO ting, som i den grad hitter hos især den mindste og den største af mine børn. 
Vigga ELSKER at lave film - så meget at hun sammen med sin veninde har lavet en youtubekanal, hvor de uploader alle mesterværkerne. 
Miviandmovies hedder den - kig forbi, så bliver de så glade!

Sofus ELSKER dyr - bøger om dyr, kigge på dyr og ikke mindst så elsker han bare sine Schleichdyr. 
Ren winwin!







Måske har du også lyst til at lave en lille kreativ video med dyrene som hovedperson og få chancen for at vinde en schleichpakke til en værdi af 2000 kr plus et gavekort på 1500 til www.gavekort.dk ? 

Så skal du sende den til toptoynordicschleich@gmail.com!

Du kan læse om betingelsene for deltagelse lige HER.

Men skynd dig, konkurrencen slutter mandag den 20 april!


Dyrene er modtaget til test af Schleich - ord og billeder er mine egne!

mandag den 29. december 2014

Farvel, du dejlige jul...

December fløj så hurtigt forbi os i år - selv ungerne, eller i hvert fald Vigga, synes det gik alt for stærkt.
Vi havde, som alle de andre år, SÅ mange intentioner om alt det vi skulle lave, men vi nåede kun en brøkdel.
Tilgengæld var det hyggeligt, det vi så FIK lavet - og det er jo det, der er det vigtigste.
Juleferien har været skøn - og vi er heldige. 
Vi har en hel uge endnu inden hverdagen rammer igen - og den uge, den skal altså bare nydes.





Vi skal hygge, skal vi - og fejre nytår med dejlige venner. 
Det glæder jeg mig til! 
Måske bliver der endda lidt sytid til mig - og så kender jeg en lille dame, der har et kæmpe ønske om at bage en kage og pynte den med fondant. 
Ligesom de gør i bagedysten.
Ahem… 


Jeg er vist bedre til at sy!

Bloggen her har i øvrigt været noget forsømt på det seneste. 
Det håber jeg, der bliver tid til at få gjort noget ved.
Den trænger til en ny header - nyt layout. 
Det er bare (heller) ikke lige min stærkeste side, så hvis du kender en - eller selv kan (og ikke skal have spidsen af en jetjager for det), så råb endelig højt :)


Glædelig bagjul herfra - jeg håber, din december og jul har været dejlig!

fredag den 19. december 2014

Telia TV

Det sidste stykke tid har jeg testet Telias nye service - TeliaTV
Med appen kan du se tv på smartphone, tablet og computer - der er 41 tv-kanaler at vælge imellem, fra Disney channel til eurosport, så der er virkelig noget for alle… 
Vælger du at kigge med fra computer foregår det ikke fra appen, men via Telias hjemmeside - lige her
Tjenesten har et rigtig stort udvalg af lejefilm, så skulle der være lidt tid til filmhygge her i juleferien, ja - så kunne det måske være stedet at finde den rigtige julehyggefilm. 
Lige nu kan du prøve TeliaTv gratis i en måned, uden binding - så har du lyst til at prøve, er det bare med at komme igang.

Selv har jeg allerede både Netflix og Viaplay, appen fra DR så jeg kan se deres programmer, når jeg vil - og faktisk også TV2play. Jeg burde sortere - jeg ved det… 
Men jeg tænkte at denne her, den ville jeg egentlig gerne prøve. 
Jeg elsker at have en serie kørende når jeg syr - så er det på med hørebøfferne og jeg er i min egen lille verden, hvor der ikke er nogle forstyrrelser. 
Det er SÅ meget luksus for mig og jeg stornyder de øjeblikke, hvor det faktisk kan lade sig gøre…
Lige nu er jeg godt nok lidt strandet i de serier der - jeg kan ikke rigtigt finde en, der bider på mig. 
Så jeg ser det, der er i TV i stedet - og der er denne her app jo helt perfekt. 
Der er masser at vælge imellem for sådan en som mig, der kun har den lille pakke på "det rigtige TV" - jeg kan svælge helt ubemærket i både animal planet og tennis, hvis jeg vil. 
Og det vil jeg!
Ja - og så homeland4 på DR2. 
Sidste afsnit kommer på tirsdag og jeg kan næsten ikke vente!







torsdag den 6. november 2014

Godt for sjælen…

Nogle gange går verden bare for stærkt… 
Kender du det? 
Det gør du sikkert…
Så er det svært at slå rigtigt til - på alle måder. 
Allesteder.
Sådan har jeg haft det på det seneste…
Og lige nu er jeg tvunget ned i gear.
Damn - det er en udfordring!
Jeg fokuserer på det, der er allervigtigtst og betyder hele verden - nemlig M I N E fire.
I lørdags var vi alene hjemme - altså uden farmanden, og sådan nogle dage plejer egentlig lidt bare at gå op i Ipad, wii, computer og alle hver for sig med hovedet for sig selv.
Og jeg har sådan brug for noget andet! 
Det tror jeg faktisk også de har.
Så jeg hev dem med ud på en L A N G gåtur - vi fodrede ænder, smed med blade, snakkede og filosoferede over alt muligt, var på legeplads og tog hjem og lavede en dejlig halloween-inspireret frokost med det klammeste menukort ever.
Det var bare sådan en dejlig dag - og vi skal SÅ meget gøre det igen lige om lidt!










torsdag den 23. oktober 2014

En efterårshyggelig vinder...

Jeg har, med hjælp fra Random.org, trukket en heldig vinder af Haribopastiller og gavekort til Hay…
Det blev kommentar nummer 5, der lød sådan her:

"Jeg drikker som regel alt for meget rødvin når jeg hygger - eller shopper... Eller begge dele på en gang!!!"

Det kender jeg godt, Tina
Nu kan du jo så shoppe lidt hos Hay og spise lakridser til din rødvin samtidig :) 
Tillykke til dig - hvis du sender mig din adresse, så skal jeg sørge for at der kommer godter til dig. 
Og tak til jer alle for jeres skønne hygge-input. 
Det tegner til et efterår fyldt med tæpper, sofaer, rødvin, familier, veninder, gode bøger, serier i tv, syning, strik og meget meget mere…

Dejligt!

I det lille gule har vi også hygget lidt i dag - 
med en lynhurtig halloweengrøn kagemixkage fra isis
Pelle spiste nærmest det hele - det kræver altså sit køleskab med sådan en 8-årig i voksealderen. 


Der blev også lidt tid til at sy lidt (mens "Game of Thrones" kørte ved siden af - jeg er hooked!)
En sød lille vingevest blev det til. 
Viola fylder hele FEM år på lørdag, så måske er den til der.
Måske når jeg at sy noget mere…
(mønsteret er fra en af de famøse japanske sybøger!)



På bordet hygger nye sprøde tulipaner og hyacinter og så det er faktisk også blevet til et glas rødvin!

Ha´en god aften derude!

tirsdag den 21. oktober 2014

Hyggelige efterår….

Det er vist svært at ignorere efteråret efterhånden, bladene er smukt gule og røde, det er mørkt udenfor tidligt og her i det lille gule tænder vi masser af stearinlys igen

Det må næsten være indbegrebet af HYGGE
Noget af det hyggeligste jeg ved er at sy.
Altså -hvis vi snakker ren ego/alene-tid.

Jeg ELSKER at få lov til at sidde lidt ved maskinen og bare lade tankerne flyve.
I er hverdag med fuldtidsarbejde og 4 børn er det virkelig det, der er min helt egen luksustid og som jeg har rigtig svært ved at undvære. 



Så må her hellere rode - for både oprydning og syning, det er der ikke rigtigt tid til ;)

Haribo har lavet nogle nye sukkerfri lakridspastiller i fire forskellige varianter og vil gerne sætte lidt fokus på det her med hygge… 
Og vi snakker altså MOR-hygge (ja, eller FAR selvfølgelig…)

SÅ…
Har du lyst til at fortælle hvad du gør, når du hygger dig allermest?

Hvis du har, kan du gøre det i kommentarfeltet herunder. 
Så kan du vinde 8 pakker af de nye pastiller (som smager GODT, kan jeg hurtigt afsløre) OG et gavekort til HAY på 300.



Men skynd dig - jeg trækker allerede en heldig vinder på torsdag!