Sider

torsdag den 21. november 2013

Lexibook tablet junior 2 - en oplagt julegaveide...

Vi har haft fornøjelsen af at prøve Lexibook tablet junior 2 (android) de sidste par uger. 
Lexibook er specielt udviklet til børn - og er f.eks ekstra robust med sin "shock-resistant" ramme, som gør at den godt kan tåle at ryge på gulvet, hvilket altså er et KÆMPE plus. 
Her er skærmen på Ipaden lige gået i stykker for 3 gang, så vi hilser virkelig robusthed velkommen!

Apropos Ipad... Viola havde, inden hun fik sin Lexibook, et meget nært forhold til vores. Faktisk så nært, at det stort set var umuligt for os andre at få lov til at "låne" den... 
Hun ELSKER at ligge under spisebordet i ro og fred og koble af, når hun kommer hjem fra børnehave - før var det ipaden, der kom med, men hun synes simpelthen, det er så fantastisk at have sin egen tablet, så nu må vi andre godt bruge vores igen. 
Lexibook skal vi jo så til gengæld holde os fra ;)



Der er adgang til rigtig mange spil på Lexibook, blandt andet angry birds og cut the rope, som længe har været favoritter herhjemme... Derudover er der 25 præinstallerede spil og mere end 2,5 timers film med LEGO-City, LEGO-Friends, Chuggington og City of Friends. 


Lexibook har wifi, så den kan også gå på nettet. 
Det bruger Viola den meget til lige nu. 
Når hun ligger der under bordet, er det nemlig netflix og "Dora the explorer", der er det allerbedste - og det kan den sagtens. Skærmens opløsning er ikke den allerbedste der findes, men den fungerer rigtig fint - og mine unger har ikke bidt mærke i, at den ikke er lige så skarp, som de er vant til på Ipaden.  


Noget af det, de virkelig synes, der er fedt ved den er, at de har hver deres profil på den. 
Så kan de hver især have deres egne favoritapps liggende - der er desuden indbygget kamera i tableten, så her har de taget deres egne profilbilleder og lagt ind. 
Det er bare sejt!

Lexibook kan købes hos Fætter BR og koster 1299 kr - mon ikke den kommer til at stå på rigtig mange ønskesedler i år? 
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar