Sider

onsdag den 14. november 2012

SOS!


Her i det lille gule er vi blevet faddere til en sød lille pige. Hun er født samme år som min Vigga - hvilket har medført rigtig mange snakke allerede herhjemme. For hvorfor skal vi hjælpe en pige i Afrika, som vi slet ikke kender og hvorfor har hun egentlig ikke sin egen mor og far?
Svære svære spørgsmål! Men også vigtige. 

Det koster 7 kroner om dagen at være fadder og bidrage til at give et barn muligheden for at blive en del af en SOS-børneby og få en ny familie, med en SOS-mor og en lysere fremtid. Ikke alverden for os, men alverden for dem, det kommer tilgode.


Alle børn har brug for en familie. Det bedste for ethvert barn er umiddelbart at vokse op hos sin biologiske familie. Desværre er det en utopisk drøm for rigtig mange børn rundt om i verden; og i særdeleshed i Afrika. Måske er far og mor drevet på flugt, døde af AIDS eller rejst til en større by for at finde arbejde i kampen for at overleve. Uanset hvad grunden er, betaler børnene samme høje pris – de fleste er truet på livet, og de mangler ud over mad  og et hjem også det mest base for os alle; et sted at blive hørt, set og holdt af.   
Nogle børn må vokse op alene, og måske ligefrem overtage ansvaret for små søskende. Andre bor på overfyldte børnehjem med få ansatte og meget lidt overskud til omsorg. Og så er der SOS Børnebyerne…

I en SOS-børneby bor forældreløse og udsatte børn sammen med deres nye familie og sammen med en SOS-mor, der har viet sit liv til børnene. Hun erstatter på sin vis en ”rigtig” mor, og er et godt alternativ, når der skal holdes af og holdes om.

Det vil jeg gerne støtte!

Hvis du også gerne vil være fadder, kan du læse meget mere her








1 kommentar: