Sider

mandag den 29. december 2014

Farvel, du dejlige jul...

December fløj så hurtigt forbi os i år - selv ungerne, eller i hvert fald Vigga, synes det gik alt for stærkt.
Vi havde, som alle de andre år, SÅ mange intentioner om alt det vi skulle lave, men vi nåede kun en brøkdel.
Tilgengæld var det hyggeligt, det vi så FIK lavet - og det er jo det, der er det vigtigste.
Juleferien har været skøn - og vi er heldige. 
Vi har en hel uge endnu inden hverdagen rammer igen - og den uge, den skal altså bare nydes.





Vi skal hygge, skal vi - og fejre nytår med dejlige venner. 
Det glæder jeg mig til! 
Måske bliver der endda lidt sytid til mig - og så kender jeg en lille dame, der har et kæmpe ønske om at bage en kage og pynte den med fondant. 
Ligesom de gør i bagedysten.
Ahem… 


Jeg er vist bedre til at sy!

Bloggen her har i øvrigt været noget forsømt på det seneste. 
Det håber jeg, der bliver tid til at få gjort noget ved.
Den trænger til en ny header - nyt layout. 
Det er bare (heller) ikke lige min stærkeste side, så hvis du kender en - eller selv kan (og ikke skal have spidsen af en jetjager for det), så råb endelig højt :)


Glædelig bagjul herfra - jeg håber, din december og jul har været dejlig!

fredag den 19. december 2014

Telia TV

Det sidste stykke tid har jeg testet Telias nye service - TeliaTV
Med appen kan du se tv på smartphone, tablet og computer - der er 41 tv-kanaler at vælge imellem, fra Disney channel til eurosport, så der er virkelig noget for alle… 
Vælger du at kigge med fra computer foregår det ikke fra appen, men via Telias hjemmeside - lige her
Tjenesten har et rigtig stort udvalg af lejefilm, så skulle der være lidt tid til filmhygge her i juleferien, ja - så kunne det måske være stedet at finde den rigtige julehyggefilm. 
Lige nu kan du prøve TeliaTv gratis i en måned, uden binding - så har du lyst til at prøve, er det bare med at komme igang.

Selv har jeg allerede både Netflix og Viaplay, appen fra DR så jeg kan se deres programmer, når jeg vil - og faktisk også TV2play. Jeg burde sortere - jeg ved det… 
Men jeg tænkte at denne her, den ville jeg egentlig gerne prøve. 
Jeg elsker at have en serie kørende når jeg syr - så er det på med hørebøfferne og jeg er i min egen lille verden, hvor der ikke er nogle forstyrrelser. 
Det er SÅ meget luksus for mig og jeg stornyder de øjeblikke, hvor det faktisk kan lade sig gøre…
Lige nu er jeg godt nok lidt strandet i de serier der - jeg kan ikke rigtigt finde en, der bider på mig. 
Så jeg ser det, der er i TV i stedet - og der er denne her app jo helt perfekt. 
Der er masser at vælge imellem for sådan en som mig, der kun har den lille pakke på "det rigtige TV" - jeg kan svælge helt ubemærket i både animal planet og tennis, hvis jeg vil. 
Og det vil jeg!
Ja - og så homeland4 på DR2. 
Sidste afsnit kommer på tirsdag og jeg kan næsten ikke vente!