Sider

tirsdag den 25. februar 2014

Forårsfornemmelser!

Hvor har det dog bare været en fantastisk dag… 
Solen og lyset er strømmet ind af mine (møgbeskidte) vinduer og babymusen har taget verdens længste lur i barnevognen. 
Det er ellers ikke noget, han sådan er fan af. 
Hverken lange lure eller vognen. 
Allerhelst powernapper han inde - hvilket jo så gør det ret svært at lave noget som helst af frygt for at vække ham. 
Nåmmen…
Nu sov han jo så - jeg lod døre og vinduer være åbne og fik den skønne forårsluft ind i alle sprækker af huset mens der blev gjort rent - og flyttet lidt rundt på alt dimset.
Aaaaaaaaaah!






Kom bare du skønne forår.


lørdag den 22. februar 2014

Vinterferie...

Tiden flyver bare afsted…
Vinterferien er ved at være slut - den har været dejlig.
Sådan helt ærligt!
Det kan godt være en smule hektisk og udfordrende nogle gange med de ferier der. 
Med 4 børn - hysteriske anfald, baby der SLET ikke vil sove om dagen, skænderier, drillerier osv… 
Men denne her… 
Den har faktisk været god!

Vi har været i biffen - set både Far til fire og Lego. 
Vi har lavet papmache-fastelavnspynt, tegnet og spillet spil. 
Der har været både veninder og legekammerater - og der er blevet grinet, lavet film, overnattet, pjattet og leget.
Pelle har lånt det sejeste motocross udstyr til fastelavn og kunne sove med det på, hvis altså bare han fik lov!
Vi har fejret Viggas TIårs fødselsdag og nu venter bare sidste punkt på tapetet - Rasmus Seebach.
I morgen!
Og så lurer hverdagen igen - men kun indtil fredag, hvor vi skal have gallafest her i det lille gule… 
For en ordentlig bunke fnisepiger.
Vigga er klar.
Kjolen er fundet!













fredag den 14. februar 2014

En dejlig start…

Så er det vores tur til en uges vinterferie - og den er tiltrængt på mange måder!
Vi har ikke de store planer - og så alligevel… 
Pelle skal til mormor og mufar i weekenden, Vigga skal på tur med HC Andersen paraden, som hun har været så sej at blive optaget i - helt til Rødovre, skal hun. 
Alene. 
Uden mig! 
Årh, det bliver så spændende… 
Og jeg ville ønske, at jeg skulle med og se hende optræde. 
Jeg GLÆDER mig sådan til jeg skal!
Vi skal også i biografen, lave (forhåbentligt) fint fastelavnspynt i papmache - a la Leizyb
Fejre hende den store smukke pige, som fylder TI på torsdag (WTF!?!) - OG så skal vi til tøsekoncert med dejlige Rasmus Seebach. 
Det skal nok blive en skøn uge!

Viola skød ferien i gang klædt ud som farlig tiger… 
Det er ikke så tit at jeg har mulighed for at hente hende i børnehaven alene - uden baby, men det havde jeg i dag. 
Jeg pakkede niholaen med tæpper og puder - og snuppede en cheez dipper pakke med i cyklen. Og sikke en succes. 
Hun nød det bare SÅ meget - var glad med glad på og snakkede og snakkede, mens hun gumlede i sig.
 




Sikke en fryd at blive hentet på den måde - og så endda med snack. Og sikke en fryd, at der ikke skal mere til! 
For mig er det faktisk ekstra frydeligt, for noget af det værste jeg ved i hele verden - efter edderkopper og lidt andre alvorligere sager, er faktisk OST! 
Og jeg er jammeligt dårlig til at huske at købe det til mine børn, selvom de faktisk godt kan lide det - og selvom jeg bare så gerne vil have at de spiser det!


De nye cheez dippers her er fyldt med fuldkornskiks formet som ansigter - osten er fra Den Leende Ko
Og mine børn er altså vilde med dem. Så det er jeg også! Og jeg kan godt finde ud af at huske at købe dem!
Du kan se mere - og finde sjove bogstavlege på www.facebook.com/denleendeko/app_162920227181388 , måske en hyggelig aktivitet, hvis I også har ferie i den kommende uge!

Vores ferie er startet dejligt. Et lykkeligt barn, hyggelig hjemtur OG ost! (uden at jeg behøvede at røre ved det)
Ren winwin!

Det bliver en god uge, gør det - vi skal bare sådan hygge os!